Synshandicap nr. 3, oktober 1999

Specialundervisning – hvad fortæller tallene?

Amtsrådsforeningen udsendte i februar 1999 en rapport om folkeskolens vidtgående specialundervisning. Rapporten er en nøgtern og delvis ukommenteret gennemgang af statistisk materiale vedrørende frekventeringen af den vidtgående specialundervisning fra 1985 til 1998. Der bliver set på antallet af elever i denne undervisning i forhold til antallet af ikke-handicappede elever. Der bliver også vist forskelle mellem forskellige amter, og endelig bliver der set på forskellige handicapgrupper. Det overordnede mål med rapporten er at spore specifikke udviklingstendenser.

Generelle tendenser

Antallet af børn og unge i alderen 6 til 16 år i den almindelige undervisning faldt fra 1985 til 1998 fra 775.415 til 647.568, dvs. et fald på 16%.

Antallet af børn og unge i den vidtgående specialundervisning steg samtidig fra 4.550 til 8.814 – en vækst på 98%; “en stigning som tilsyneladende fortsætter” (side 8). Der ses dog store forskelle fra amt til amt. Størst er stigningerne i Nordjyllands og Fyns Amt, lavest i Roskilde og Ribe Amt.

Den procentvise fordeling af disse elever i henholdsvis specialskole, specialklasse og integreret i almindelige skole har vist sig at være nogenlunde konstant. Dog ses et mindre fald i antallet af integrerede elever.

Synshandicappede elever

Hvis man ser specifikt på synshandicapområdet, så steg antallet af elever fra 58 til 167, dvs. en stigning på 190%.

Denne store relative stigning er kun overgået af væksten i gruppen af elever med adfærdsvanskeligheder eller psykiske vanskeligheder.

Talmæssigt er gruppen lille, og det ville nok statistisk være uforsvarligt at se på amtslige forskelle. Men udviklingen er tydelig. Hvor andre specifikke handicap som læse-, sprog-, tale-, høre- og bevægehandicap er relativt uforandrede, så ses der en væsentlig stigning i synshandicapområdet. En vækst, der ikke viser tendens til at flade ud. Af tallene fremgår det ikke, hvilke typer af synshandicap der er tale om. Der er heller ikke taget stilling til, om eleverne evt. har tillægshandicap.

Rapporten bemærker i sine slutkommentarer, at der inden for synshandicapområdet skete en fordobling af elevantallet i årene 1985 til 1991, som netop var den periode, hvor amterne udbyggede deres konsulentordninger. Rapporten antyder således en sammenhæng mellem etableringen af konsulentordningen og det stigende antal synshandicappede elever. Jeg mener dog, at denne tilsnigelse bliver afvist af både den fortsatte stigning af synshandicappede elever op gennem 90'erne og af de objektive kriterier, der hele tiden har dannet grundlag for visitering af elever til dette område.

Hvilke implikationer der skal drages af tallene, kan være vanskeligt at gennemskue uden en nærmere analyse af de specifikke årsager. Men det er tydeligt, at denne udviklingstendens vil få stor betydning for den fremtidige amtskommunale og landsdækkende indsat på dette handicapområde.

Af Peter Rodney Uddannelseskonsulent, Instituttet for Blinde og Svagsynede

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 1999" som kapitel 11 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH031999/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004