Synshandicap nr. 3, oktober 1999

Så er den her: Dansk håndbog om tilgængelighed

I diskussionen om handicappedes stilling i samfundet er den praktiske tilgængelighed af information og faciliteter et centralt emne. Aktiv deltagelse i samfundslivet – fx kulturaktiviteter, politisk arbejde eller beskæftigelse – kræver bl.a., at også mennesker med funktionsnedsættelser kan benytte bl.a. relevante informationskilder, bygninger og transport.

Med udgivelsen af bogen “Tilgængelighed i detaljen” har Dansk Blindesamfund gjort en storstilet indsats for, at bygherrer, arkitekter og designere får den nødvendige forståelse for synshandicappedes behov i forbindelse med indretning og design af rum, bygninger og byrum – og den nødvendige viden om, hvordan disse behov kan imødekommes.

Bogen indledes med en gennemgang af, hvordan blinde og stærkt svagsynede oplever deres omverden, og hvilke teknikker synshandicappede benytter for orientere sig.

Her er gode, konkrete beskrivelser, som giver et godt grundlag for at leve sig ind i de praktiske problemer, synshandicappede oplever i et miljø, der oftest er tilrettelagt for “gennemsnitsdanskere uden handicap”.

Der skelnes i bogen mellem tilgængelighed og anvendelighed. Fx er en elevator tilgængelig for synshandicappede, hvis den er godt afmærket og let at finde, men den er ikke anvendelig, hvis betjeningsknapperne ikke er udformet sådan, at synshandicappede kan bruge dem.

Risiko for isolation

I bogens første afsnit understreges også vigtigheden af at mindske barriererne i det fysiske miljø. “Mange blinde og stærkt svagsynede er meget afhængige af andre og afholder sig fra at gå ud eller går kun ud med ledsager. Det skyldes ikke blot den manglende synsevne, men også forholdet mellem synsevnen, alder og det omgivende miljø, man færdes i. (...) Det er meget krævende at færdes alene som blind, både fysisk og psykisk, og selv efter mange års træning er det stadigvæk en udfordring at gå ud. (...) Faktorer som de fysiske omgivelser og det sociale netværk og ens psykiske ligevægt er uadskillelige og nært knyttet sammen i en helhed. Hvis der ændres på den ene faktor, nemlig de fysiske omgivelser, vil dette automatisk influere på de andre.”

Grundlæggende principper

Bogens andet afsnit beskriver nogle generelle retningslinier for, hvordan man kan indrette omgivelserne bedst muligt. Her gennemgås bl.a. generelle faktorer som farver, kontrast, lys og lyd samt retningslinier for skriftvalg, skiltning, trykt tekst m.v.

Bygninger

Bogens tredje kapitel omhandler indretning af private og offentlige bygninger og viser, hvordan de grundlæggende principper, der angives i kapitel 2, kan anvendes i praksis.

Her tages enkeltemner op som fx indretning af receptionsområder og markering af trapper, ramper, døre, elevatorer m.m. Det forklares bl.a., at kravet om kontrastfarver ikke nødvendigvis indebærer, at man skal anvende grelle farver. Det afgørende er kontrasten mellem fx væggen og døren, og den kan god opnås ved anvendelse af fx to grå nuancer, når blot de ligger tilstrækkeligt langt fra hinanden.

Byrum og det ydre miljø

Retningslinierne for udendørs indretning adskiller sig i princippet ikke fra de retningslinier, der gælder for indendørs indretning. Dog skal man tage højde for, at vejrliget og årstidernes skiften drastisk ændrer miljøet. I sne og regn dæmpes fx alle lyde, når der ligger sne, udviskes konturer og markeringer, og lysets mængde og kvalitet varierer i løbet af året.

Endvidere er der langt flere forskellige parter involveret i indretningen af det ydre miljø. Fx nytter det ikke noget, at gågaden indrettes fornuftigt, hvis de handlende placerer reklameskilte, montrer og udsalgskasser hvor som helst. Derfor opfordres der i bogen også til, at reglerne for gågadeinventar skærpes og gerne gøres ensartede over hele landet.

Kollektiv transport

Kapitel 5 omhandler krav til den kollektive trafik. For synshandicappede er den kollektive trafik særlig vigtig, da de er afskåret fra selv at køre bil eller cykle. De er derfor er i højere grad end de fleste andre afhængige af tog og busser.

Blandt kravene til den kollektive trafik nævnes som det første, at stoppestederne skal annonceres konsekvent, nøjagtigt og tydeligt. Endvidere er der retningslinier for en fornuftig indretning af tog og busser, disse benytter i vidt omfang de grundprincipper, som er omtalt tidligere mht. farvekontraster, belysning, taktile (følbare) markeringer og udformning af informationssystem.

Et scoop

Ergoterapeut og mobilityinstruktør Inge Kyhl, Instituttet for Blinde og Svagsynede, der har fungeret som rådgiver for en række byggeprojekter, bl.a. den nye københavnske metro, siger om bogen: “Den er virkelig et scoop. Den er veldisponeret og nem at finde rundt i, den har et flot layout, og der er gode illustrationer i en enkel og forståelig streg. Man må håbe, at arkitekter og ingeniører fremover lader den indgå i deres basisuddannelse.”

Tilgængelighed i detaljen. Håndbog om blinde og svagsynedes behov for indretning i det ydre og indre miljø.
Tekst: Mary Anne Ingsholt, redaktion: Lars Nielsen, layout: Christina Weise, illustrationer: Kristoff Bien
Udgiver: Dansk Blindesamfund, Kbh., 1999 266 s., illustreret. Pris: 200 kr.
ISBN: 87-980552-3-2.

Fås som trykt bog, cd-rom tekstdiskette eller lydbånd hos: Dansk Blindesamfund, Thoravej 35, 2400 København NV Fon: 38 14 88 44, e-post: info@dkblind.dk. I elektronisk udgave findes bogen også på Dansk Blindesamfunds hjemmeside www.dkblind.dk i word, txt-format eller html.

Alle illustrationer i denne artikel er taget fra bogen.

Dorte Herholdt Silver

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 1999" som kapitel 7 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH031999/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004