Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, oktober 1999

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Nye rutiner for synstest af udviklingshæmmede

Synsundersøgelsen af voksne psykisk udviklingshæmmede i Nordjyllands Amt (også kaldet NOAH) er nu afsluttet, og den 19. august 1999 var der "afleveringsforretning" til amtets Voksen/handicapkontor.

Temadage og video

Det var arrangeret som to halve temadage for ledere og kontaktpersoner fra amtets institutioner for psykisk udviklingshæmmede. På temamøderne fortalte øjenlæge, dr. med. Mette Warburg om synsundersøgelsens forløb og resultater.

Videoproducent Peter Kofoed fortalte om det videoprogram med titlen "Lige i øjet", som er blevet produceret sideløbende med undersøgelsen, og viste klip herfra. Videoen vil sammen med andet informationsmateriale af Voksen/handicap-kontoret blive udsendt til alle relevante institutioner som en del af amtets handlingsplan på området. (Videoen er omtalt på siden overfor).

Efterkritik

Temadagen gav også mulighed for efterkritik fra personale til undersøgelsesforløbet. Denne kritik var positiv. Især blev det fremhævet, at det var en meget praktisk foranstaltning, at klinikken kom på besøg, og at undersøgelsen har skabt øget opmærksomhed på synsproblemer. Mange beklagede den lange ventetid hos amtets praktiserende øjenlæger og øjenlægernes manglende viden om synsbedømmelse af psykisk udviklingshæmmede. Flere havde endda oplevet at blive afvist og afvisninger, fordi mange øjenlæger har lukket for tilgang af nye patienter.

Opfølgning

Voksen/handicapkontoret ved kontorchef Erik Birn og fuldmægtig Inger Pedersen fortalte om amtets planer om opfølgning på undersøgelsen og behovet for formidling af viden, uddannelse og rådgivning.

Synsundersøgelsens følgegruppe har anbefalet, at der uddannes en konsulent til at står for rådgivning og netværksdannelse på området. Voksen/handicapkontoret undersøger mulighederne for dette.

Kontoret udsender en informationspakke til alle relevante institutioner. Pakken vil bestå af ovennævnte videoprogram "Lige i øjet", videoen "Synsned-sættelse hos udviklingshæmmede" (1997), referat fra temadagen og informationsmateriale fra Videncenter for Synshandicap.

Centralt i informationspakken er en instruks, som øjenlæge, dr.med. Mette Warburg og Videncenter for Synshandicap har udarbejdet for Voksen/han-dicapkontoret. Instruksen giver en vejledning i, hvornår synsundersøgelse af psykisk udviklingshæmmede bør finde sted, samt henvisning til videnog netværksressourcer.

bnj


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, oktober 1999" som kapitel 5 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH031999/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004