![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 2, juli 1999
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
Tilgængelighed et naturligt kvalitetskravHelle Bjarnø har interviewet Susanne Sachs og Bent-Erik Munch fra Dansk InternetSelskab (DIS), et privat konsulentfirma, som designer hjemmesider for både offentlige og private kunder. Firmaet har gjort handicaptilgængelighed til et grundlæggende internt kvalitetskrav. Mange offentlige myndigheder har kontaktet fx os for at få råd og vejledning om, hvordan de kan forbedre tilgængeligheden af deres hjemmeside. Hvad med jeres offentlige kunder – har de udvist samme interesse? Ja, vi oplever både, at nye kunder, der skal have lavet et web-site, udtrykker ønske om, at der tages hensyn til tilgængeligheden, og at gamle kunder vender tilbage for at få ændret ting her og nu eller for at få øget tilgængeligheden i forbindelse med planlagt revision af deres website. Gør I noget for at gøre kunderne opmærksomme på emnet tilgængelighed? Vi har gjort en af vores medarbejdere ansvarlig for området, dvs. at han har afsat arbejdstid til at følge med i fx WAI-retningslinierne. Han har også lavet et sæt interne retningslinier "BOST" (Blinde- Og SvagsynsTilgængelig), som alle vores designere og programmører skal bruge. Dvs. at man skal huske ALT-tags, TITLE-tags og så videre. Man skal også være opmærksom på brugen af diverse effekter og sikre, at der altid er en alternativ måde at få de informationer frem, der findes i disse. Endelig skal man checke, om det er muligt klikke sig gennem siden ved hjælp af TAB-tasten og prøve at se, hvordan siden præsenteres, når grafikken er slået fra. Vi har også valgt at gøre tilgængelighed til et af vores interne kvalitetskrav. De fleste af vores kunder kommer fra den offentlige sektor, og der er derfor som regel ikke de store problemer med at blive enige med kunden vedrørende tilgængelighed. Hvis kunden ønsker særlige effekter eller lignende, der strider mod tilgængeligheden, forsøger vi altid at foreslå et alternativ. Som udgangspunkt forsøger vi at påvirke kunderne, så det bliver muligt for alle at få adgang til informationen på web-sitet. Opfatter jeres designere og programmører disse krav som en indskrænkning i deres "kunstneriske frihed”? Nej, man skal bare vænne sig til at tænke lidt anderledes. Efterhånden som teknikken udvikler sig, og flere og flere ting kan lade sig gøre ( fx at JAWS kan læse frames), bliver begrænsningerne for designerne mindre og mindre. Og så er det da en udfordring at lave noget, der både er flot og tilgængeligt! Hvordan påvirker det en opgave, hvis I skal tage handicaptilgængeligheden i betragtning? Bliver den dyrere for kunden? Eller sværere for jer? Det tager nok lidt længere tid og bliver derfor også dyrere i sidste ende, men vi har aldrig været ude for, at en kunde i forbindelse med et tilbud har bedt om prisen “med og uden tilgængelighed”. Det hænger måske også sammen med, at det er et af vores kvalitetskrav, så vi udarbejder ikke tilbud uden handicaptilgængelighed. Hvordan opfatter I, at jeres branche reagerer på disse krav? Jeg tror, at andre firmaer, der arbejder meget for det offentlige, oplever det på samme måde, da det mere og mere bliver et krav, som kunderne skal imødekomme. Det kendes fx også allerede i forbindelse med reglerne om, at offentlige elektroniske dokumenter skal kunne downloades, så blinde kan læse dem. Mange taler om, at tilgængelighed bør inddrages i uddannelsen af web-designere – hvad mener I om denne løsning? Det er rigtigt. Vi skal simpelthen allesammen have det i baghovedet, når vi udvikler web-sites. Det bør være en naturlig del af det at designe til Internettet på linie med krav om overskuelighed og brugervenlighed i øvrigt. Men vi er da godt klar over, at dette ikke sker for alle, der laver web-produktioner, fra den ene dag til den anden. Netop derfor er det vigtigt, at kravet kommer fra kunderne. Besøg DIS på nettetDIS er p.t. ved at lave hjemmeside for bl.a. Center for Små Handicapgrupper. DIS’ egen hjemmeside kan besøges på adressen www.dis.dk
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 2, juli 1999" som kapitel 15 af 17 |
|