![]() ![]() |
|
|
Synshandicap nr. 1, marts 1999
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
En lang og snørklet vej til InstituttetDet at få en alvorlig synsnedsættelse er altid en stor omvæltning. Det gælder både i forhold til ens selvopfattelse og identitet, relationer til familie, venner og kolleger og i forhold til en lang række praktiske opgaver, som man skal lære at klare på en ny måde. De praktiske problemer kan bl.a. vedrøre ens arbejdsopgaver. Det kan handle om noget så grundlæggende som at finde transport til arbejdspladsen og om den praktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. Det at fastholde sit arbejde har både betydning for ens sociale situation – kontakt med andre og identitet – og, selvsagt, for ens økonomiske situation. At miste jobbet kan fx være ensbetydende med, at man må opgive sin nuværende bolig. Hurtig indsats afgørendeI den situation er en hurtig indsats afgørende, for det er langt lettere at tilpasse og fastholde et eksisterende job end at komme tilbage på arbejdsmarkedet efte en tvungen pause. Derfor etablerede Instituttet for Blinde og Svagsynede i 1970’erne Ambulancetjenesten, der, som navnet siger, skulle kunne rykke hurtigt ud, når jobbet var truet på grund af en nyligt opstået synsnedsættelse. Fra august 1998 har Ambulancetjenesten skiftet navn til Erhvervsservice for Synshandicappede, da dette dels bedre afspejler rådgivningsområdet, dels ikke rummer samme risiko for forveksling med Akuttjenesten. (Akuttjenesten er et tilbud, der kan benyttes af hospitalsafdelinger, hvor en socialrådgiver og en psykolog sammen yder støtte og rådgivning til patienter, der akut har fået en alvorlig synsnedsættelse.) Erhvervsservice kan sætte ind med rådgivning om tilpasning af jobfunktioner og med kompenserende hjælpemidler. En undersøgelse, der blev foretaget i 1996, viste, at 80% af klienterne var i stand til at beholde deres arbejde. Henvisning til Erhvervsservice bør ske så tidligt som muligt. Medarbejdere på Instituttet har har imidlertid flere gange oplevet at komme så sent ind i forløbet, at jobbet ikke har kunnet fastholdes. De har også i anden sammenhæng talt med synshandicappede, der slet ikke har været i kontakt med Erhvervsservice, selv om det var påkrævet. Projekt ASTIMed projekt ASTI (Arbejdsfastholdelse af synshandicappede ved tidlig indsats) ønskede Instituttet at undersøge, hvordan klienternes vej til Erhvervsservice har været, og hvilke barrierer der har gjort, at nogle ikke henvises til Erhvervsservice, selv om deres situation krævede det. I projektet blev i alt 60 sager analyseret, dels de 54 sager, der indgik til Erhvervsservice i 1997, dels 6 sager, der ikke blev henvist til Erhvervsservice, selv om de måske burde have været det. Endvidere besøgte projektmedarbejderne en række kommuner og virksomheder. Endelig er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse, der bl.a. skulle afdække øjenlægernes viden om Ambulancetjenesten/Erhvervsservice. Snørklet sagsgangAnalysen af de 60 sager dokumenterer, at vejen til den nødvendige rådgivning i alt for mange tilfælde er unødigt lang og snørklet og alt for præget af tilfældigheder. Både øjenlæger og hospitaler kan henvise til Erhvervsservice, når de får viden om, at en patient har synsproblemer i forbindelse med sit arbejde. Men ofte sker henvisningen først, når patienten kommer i kontakt med Statens Øjenklinik, eller hvis han tilfældigt kommer i kontakt med nogen, der kender til Instituttets rådgivning. Fx er flere blevet henvist, fordi onkler, mostre eller kærester har foreslået det. Rapporten giver nogle bud på, hvorfor det sommetider går galt og opstiller også en handlingsplan, der skal bedre situationen. Bl.a. satses der på at informere øjenlægerne bedre, da de ofte er de første, der får kendskab til synsproblemerne. En henvisning direkte fra øjenlægen ville derfor afkorte sagsgangen betydeligt. Der planlægges også en øget indsats over for bl.a. kommunerne, de faglige organisationer, bedriftssundhedstjenesterne og arbejdsformidlingernes handicapkonsulenter, bl.a. i form af brochurer og artikler i fagblade. Rapporten kan bestilles (i punktskrift eller almindeligt tryk) hos Instituttet, tlf.: 39 62 41 00, e-post: ibos@ibos.dk.
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
| |
|
|
|
|
Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, marts 1999" som kapitel 14 af 16 |
|