Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 1, marts 1999

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Tilgængeligheden af museer i Norden

Af Malene Rix, projektkoordinator, NSH

I løbet af 1998 har Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor, NSH, i samarbejde med Nordiska Handikappolitiska Rådet arbejdet med kortlægning af tilgængelighedsarbejdet i forskellige sektorer i samfundet i de nordiske lande, deriblandt kultursektoren.

Man kunne bl.a. konstatere, at museerne i de nordiske lande langt fra alle er tilgængelige, men at der eksisterer stor interesse for et nordisk samarbejde på dette område. Man mangler både viden, penge og personale til at håndtere tilgængelighedsspørgsmål på museerne, og dette har man i bl.a. Sverige og Danmark forsøgt at råde bod på ved at arrangere kurser om og kortlægninger af museernes tilgængelighed.

I et forsøg på at samle de ressourcer, der eksisterer på området, har NSH i samarbejde med Nordiska Museikommittén (Nordisk Ministerråd) startet et netværk af museumspersonale og tilgængelighedseksperter fra de nordiske lande. Man skal sammen forsøge at sprede viden om emnet og definere museernes behov for støtte for at kunne blive tilgængelige for alle.

I november '98 samledes en gruppe af ovennævnte personer til et møde i København for at diskutere forslag til en samlet nordisk indsats på området, og her blev en lang række idéer, forslag og behov fremlagt. En mindre arbejdsgruppe mødtes igen i januar 1999, og man kom frem til en række forslag til projekter, der skal udmunde i konkrete resultater til brug i det daglige arbejde med tilgængelighed på museerne i Norden

Projektforslag

  • Udarbejdelse af oversigt over tilgængeligheden af de nordiske museer (kontakt-person; Tordis Gunnestad, DELTA-senteret, Norge; Tordis.Gunnestad@delta.oslo.no)
  • Udarbejdelse af en guideline med praktiske tips om tilgængelighed og ressourceliste m.m. (kontaktperson: Elisabet Svensson, Hjälp-medelinstitutet Sverige; elisabet.svensson@hi.se)
  • Udformning af en vandreudstilling om tilgængelighed i flere kopier til nationale turnéer (kontaktperson: Helle Bay, Center for tilgængelighed, Danmark; h.bay@hmi.dk).

Elektronisk konferencested

Et vigtigt resultat af møderne blev, at man på Post & Tele Museum i København har påtaget sig at oprette en konferencesite om museernes tilgængelighed under museets egen hjemmeside. Her kan museumsnetværket og andre interesserede udveksle viden og erfaringer, stille spørgsmål og kontakte hinanden.

Fremover vil dette internetforum blive kommunikationsknudepunktet i museumsnetværket, da både NSH og Nordiska Museikommittén primært har været initiativtagere men ikke har mulighed for at administrere netværket på daglig basis.

Internetsite for Nordisk Netværk for Museumstilgængelighed oprettes på hjemmesiden for Post & Tele Museum, (Danmark) per 1. april 1999 og kan findes på: www.ptt-museum.dk/access

Adgang til den interne konference-site samt automatisk e-mail ved nyt emne på siten opnås ved tilmelding hos Anne Elmer: ae@ptt-museum.dk

Alle interesserede er velkomne til at deltage med information, spørgsmål og svar, tips om tilgængelighedsressourcer, gode links etc.

Yderligere information

Ønsker man yderligere information, kan man indtil udgangen af april kontakte Malene Rix – herefter søges og efterspørges information via ovennævnte hjemmeside.

Malene Rix
Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor
Box 510
162 15 Vällingby
Sverige

Tlf.: 8 620 18 93
Fax: 8 739 24 00
E-post: malene.rix@nsh.se


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 1, marts 1999" som kapitel 3 af 16

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH011999/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004