Videncentrene må ikke selv udføre forskning, men kan godt gøres til genstand for forskning.
Med afhandlingen "Viden, der gør forskel" har Ph.D. Leif Olsen analyseret erfaringsdannelsen fra oprettelsen af videncentre på handicapområdet. Afhandlingen er såkaldt "følgeforskning", idet Leif Olsens stipendiat blev slået op af Socialministeriet i forbindelse med etableringen af de første videncentre i 1994.
Leif Olsen har haft mulighed for at følge videncentrene stort set fra begyndelsen bl.a. gennem deltagelse i fælles videncenterseminarer og interview med videncentrenes medarbejdere.
Efter at have fulgt samtlige videncentre i en periode valgte Leif Olsen tre videncentre ud, som blev udsat for nærmere analyse i en længere periode. Ét af disse er Videncenter for Synshandicap. De tre videncentre ses som repræsentanter for tre forskellige opfattelser af mission og arbejdsmetoder.
Mødeskaberen
Budbringerens vidensarbejde er baseret på “grundlæggende holdninger og værdier”, der både “tiltrækker og provokerer de øvrige parter i landskabet, idet de typisk repræsenterer en nydannelse eller et alternativ til tidligere metoder og opfattelser”.
Stifinderen arbejder i et landskab, hvor der allerede findes mange vidensrelationer. Derfor er det at skabe nye relationer en sekundær opgave. Her er opgaven snarere at tilføre området ny viden.
Endelig foreslår Leif Olsen en fjerde kategori, kampagnemageren, som især satser på at nå ud til en større målgruppe og skabe opmærksomhed omkring vigtige problemstillinger.
Videncentrenes forskellige selvopfattelser bygger bl.a. på det vidensfelt, de arbejder inden for. Hvor nogle områder er karakteriseret ved et udbygget beredskab og gamle traditioner, er andre handicapområder i højere grad ubeskrevne eller uopdyrkede.
De forskellige situationer kræver en forskellig indsats. Fx lægger et nyt eller “uopdyrket” område op til et videncenter, der er med til at udvikle ny viden og definere grundlæggende begreber og terminologi til beskrivelse af området, mens et veletableret og udbygget område medfører andre opgaver.
Videncenter for Synshandicap karakteriseres i afhandlingen som en “stifinder”, hvilket Videncenteret ser som en god betegnelse for egen opfattelse af rolle og funktion. På synsområdet findes der en stor mængde viden af høj kvalitet, som er dannet i det praktiske arbejde med synshandicappede og af synshandicappedes egne praktiske erfaringer. Videncenter for Synshandicap ser det derfor som sin vigtigste rolle at knytte forbindelser mellem den eksisterende viden (i Danmark og i udlandet) og den person, institution eller forvaltning, der kan have gavn af denne viden.
Det har været lærerigt og spændende at deltage i Leif Olsens forskningsprojekt, og afhandlingen er en god hjælp til at blive klogere på forskellige typer af viden og forskellige måder at arbejde med viden på.
Afhandlingen kan købes hos Kbh. Universitet, Sociologisk Institut, tlf. 35 32 32 80. Pris 185 kr. inkl. forsendelse, 130 kr. ved afhentning.
Af: Peter Lebech, leder af Synscentralen i Storstrøms amt
Den 1. juli 1998 blev Bistandsloven afløst af
Formålsbestemmelserne i de nye love understreger:
Der er lagt vægt på brugerindflydelse og valgmulighed for den enkelte. Der er frit leverandørvalg for brugeren ved kropsbårne synshjælpemidler. Medfører det en merudgift i forhold til amtets indkøbsaftale på området, må denne merudgift betales af brugeren. Brugeren har ret til serviceinformation, hvilket bl.a. betyder, at amt og kommune skal fastsætte svarfrister for de enkelte ydelser (ansøgninger). Klageadgang: Afgørelser kan indbringes for Det sociale Nævn.
Denne gennemgang omhandler kommuner og amters forpligtelser vedr. synshjælpemidler og informationshjælpemidler m.v. til blinde og svagsynede personer i henhold til Serviceloven. I beskrivelsen af målgruppen lægges der bl.a. afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen, således at det er graden heraf og ikke den lægelige diagnose, der vil være afgørende for, om man er berettiget til de særlige handicapkompenserende ydelser.
Med denne opfattelse af handicap understreges samspillet mellem en funktionsnedsættelse og det omgivende samfunds indretning. Personer med nedsat funktionsevne skal i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne, dels ved at samfundets tilbud gøres tilgængelige for dem, og dels ved at der stilles forskellige særlige ydelser til rådighed. Såvel kommune som amt skal rådgive om alle relevante tilbud, som kan komme i anvendelse.
§ 97: Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:
Stk. 2: Amtskommunen yder støtte til: 1.optiske synshjælpemidler (se efterfølgende ) 2.arm- og benproteser 3.høreapparater 4.særlige informationstekniske hjælpemidler
§ 98: Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1 er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
Stk. 2: Amtskommunen yder hjælpen efter denne bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel.
Kommunen har sine grundlæggende forpligtelser, selv om amtet bliver inddraget i de specielle tilfælde. Det er amtet, der er ansvarlig for bevilling af støtte til særlige synshjælpemidler. Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelse om støtte til øvrige hjælpemidler og forbrugsgoder til blinde og svagsynede. Ligeledes er det fortsat kommunens opgave at yde støtte og omsorgstilbud til personer, der får bevilget hjælpemidler. Loven lægger således op til, at samarbejdsrelationerne mellem amt og kommune udvikles yderligere.
Amtet skal sikre tilstedeværelsen af den fornødne ekspertise, herunder systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på synsområdet og herved bidrage til en fortsat udvikling af indsatsen. Amtet er forpligtet til at rådgive i specielle tilfælde og at sikre, at der findes det nødvendige og tilstrækkelige beredskab.
Amtet er bl.a. ansvarlig for tildeling af:
Organiseringen af de nye sociale opgaver i amterne sker i overvejende grad ved, at de løses af den ekspertise, der i forvejen findes på området, opbygget i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og Folkeskoleloven, oprettet som Synscentraler, Synsinstitutter eller kommunikationscentre og ved en opjustering heraf. En synscentral består eksempelvis af såvel den øjenlægelige, den optiske og den synspædagogiske fagekspertise.
Amtet er ansvarlig for tildeling af briller og kontaktlinser til personer med medicinskoptisk defineret varig øjenlidelse (Serviceloven § 97).
Det drejer sig om:
Vedr. pkt. 8: Det drejer sig om personer med ekstrem nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Den styrkemæssige grænse for specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser ligger omkring 16-17 dioptrier i højest brydende snit eller 5 - 6 dioptrier i cylinderværdi, men afhængigt af den teknologiske udvikling. Der kan således ikke ydes hjælp efter servicelovens § 97 til briller eller kontaktlinser på ren optisk indikation, dvs. hvis behovet alene skyldes langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene.
Bemærk: Kontaktlinser og briller efter operation for grå stær ydes til alle uanset alder, såfremt operationen er sket i barnealderen (før det 18. år).
Bemærk: Selv om visus er 6/18 eller derunder, ydes der ikke tilskud til afstandsbrille, men kun til læsebrille, hvor additionen er eller derover. Ved en bifokal løsning med addition på eller derover betales glassene fuldt ud.
Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved synsstyrker på 6/18 eller derunder. Dette betyder, at hvad det "normale" øje lige netop kan skelne i 18 meters afstand, kan den synshandicappede ikke skelne (med sit bedste øje og evt. med brille) på en afstand større end 6 meter.
Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler) er primært optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkerter, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Forstørrelsen eller styrken fremgår af specifikationen på det ansøgte hjælpemiddel og udtrykkes enten ved dioptrier (D) eller som x (gange ). Hvis forskellen (additionen) mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan hjælp ydes som lupbrille.
CCTV (Closed Circuit TV) er et læseapparat, hvor en tekst kan forstørres op på en tv-skærm. Dette apparat kan bevilges til personer, der ikke på anden måde kan opnå et læsesyn med specialoptik.
Succesen for læsning med svagsynsoptik er ofte afhængig af optikunderstøttende hjælpemidler. Således kan optik, lys og fikseret læseafstand udgøre én integreret hjælpemiddelløsning. Her skal amtet betale. Drejer det sig om optikunderstøttende hjælpemidler, som ikke er en integreret del af en samlet svagsynsløsning, er der tale om en kommunal udgift, hvor hjælpen udmærket vil kunne ydes efter indstilling fra amtet.
Amtet er ansvarligt for tildeling af hjælp til særlige informationstekniske hjælpemidler, der kan afhjælpe kommunikationshandicap samt computerbaserede kommunikationshjælpemidler, herunder specialprogrammer og andet særligt tilbehør til personlige computere. Ved særlige IT-hjælpemidler forstås avancerede kommunikationshjælpemidler, hvortil kræves en høj grad af ekspertise for at kunne vurdere, hvilken løsning der er den mest hensigtsmæssige for brugeren. Fx braillecomputere, skærmlæsere til syntetisk tale, forstørrelsesprogrammer m.v.
Stk. 3: Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Hvis der i den enkelte ydelsessituation er behov for mere end ét forbrugsgode, lægges den samlede udgift til grund.
Stk. 4: Hjælpen udgør 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.
Stk. 6: Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Eksempel 1: Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx almindelige båndoptagere. Her kan der ikke ydes støtte til almindelige båndoptagere til blinde, der fx har behov for afspilning af lydbøger eller lydbreve. Er der derimod behov for en særlig båndoptager med hjælpeinstallationer for synshandicappede, kan ansøgning behandles i henhold til § 98, stk. 6.
Eksempel 2: En synshandicappet person, der har behov for et informationsteknologisk hjælpemiddel, fordi det i væsentlig grad kan afhjælpe et kommunikationsbehov, kan ved tildeling heraf få kompensation for den nedsatte funktionsevne, men opnår desuden de fordele, der i øvrigt er forbundet med at have det pågældende forbrugsgode (stk. 4).
Såfremt forbrugsgodet alene skønnes at ville fungere som et hjælpemiddel, kan ansøgning behandles i henhold til § 98, stk. 6.
Befordringsgodtgørelse ydes i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr. For personer, der modtager sociale pensioner, dog 25 kr.
Boligindretning (§ 102): Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte (ikke istandsættelse).
Afgrænsning til anden lovgivning: Der findes i lovgivningen andre regler om ydelse af hjælpemidler inden for følgende områder:
Erhverv: Hjælpemidlet/for-brugsgodet ydes efter §§ 97 og 98, hvis det er en forudsætning for, at ansøgeren overhovedet kan være i erhverv. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber, der er nødvendige, for at ansøgeren kan bestride en konkret arbejdsproces, kan kommunen give efter aktivlovens § 78.
Uddannelsesinstitutioner skal stille hjælpemidler til rådighed, når de har karakter af undervisningsmidler, som er en forudsætning for, at den pågældende får optimalt udbytte af undervisningen – også hjælpemidler, som skal bruges af eleven til fx lektielæsning.
Artiklen er oprindelig bragt i medlemsbladet Værn om synet, nr. 4, december 1998.
Frk. Henny Gadebergs Fond uddeler hvert år i marts måned et eller flere legater på i alt ca. 50.000 kr. Formålet er at yde støtte til blinde børns uddannelse. Legatportionernes størrelse fastsættes af bestyrelsen.
Legatansøgninger skal være fremsendt inden udgangen af januar til advokat Bent Lauritzen, Advokaterne i Ny Vestergade 1, Ny Vestergade 1, 1471 København K.
De offentlige hjemmesider er i større eller mindre omfang utilgængelige for brugere med handicap, bl.a. synshandicappede brugere, der benytter skærmlæseprogrammer og syntetisk tale.
Det konstaterer Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) efter en omfattende test af i alt 144 statslige, amtslige og kommunale hjemmesider. Det er især forsiderne, der giver problemer – og det er særlig uheldigt, da forsiden fungerer som indgangsdør til de bagvedliggende sider. Hvis forsiden er utilgængelig, kommer man aldrig videre.
Generelt klarer de statslige sider testen bedst. Af 20 statslige hjemmesider får 5 godkendt deres forside, mens det kun er tilfældet for 1 ud af 14 amtslige sider og 1 ud af 110 kommunale hjemmesider.
Justitsministeriets hjemmeside er topscoreren med kun ganske få tilgængelighedsfejl, tæt fulgt af Undervisningsministeriet, Miljøministeriet og Forskningsminsteriet. Blandt amterne deler Vejle, Roskilde og Århus førstepladsen med 85-95% godkendte sider – desværre har de alle tre en forside, der spærrer for adgangen til resten. Kolding Kommune er bedst blandt kommunerne med mere end 90% godkendte sider – men også her er forsiden en barriere.
Centerleder Mogens Wiederholt, CLH kalder resultatet nedslående og betegner den manglende tilgængelighed til offentlig infomation som et alvorligt problem for demokratiet.
Der er hjælp at hente, hvis man vil undgå at udelukke mennesker med funktionsnedsættelser. Center for Tilgængelighed (www.centil.dk) har oprettet en hjemmeside om Internet og tilgængelighed. Den indeholder bl.a. en omfattende oversigt over links til danske og udenlandske hjemmesider om webtilgængelighed. Center for Tilgængelighed yder også rådgivning og konsulentbistand i konkrete sager om bl.a. Internet og tilgængelighed.
Man kan også få råd og vejledning hos Center for Ligebehandling (Frans Storr-Hansen), tlf. 33 11 10 44, e-post clh@clh.dk, Instituttet for Blinde og Svagsynede (Henrik Persson, Hjælpemiddelafd.) tlf. 39 62 41 00, e-post: hpe@ibos.dk eller Videncenter for Synshandicap (Helle Bjarnø), tlf. 39 40 31 00, e-post hbj@visinfo.dk.
Rapporten kan bestilles hos CLH, tlf. 33 11 10 44. Den findes også på CLH’s hjemmeside, på adressen www.clh.dk/rapport/hjemmesider.
Vestsjællands Amt er efter aftale med kulturministeriet gået med i et regionalt kulturforsøg, som i hovedprincip går ud på, at kulturmidlerne forvaltes af amtet. Som et led i denne aftale er der sat fokus på handicappedes muligheder for at deltage i kulturlivet.
I denne forbindelse arrangerede Kultursekretariatet i Vestsjællands Amt i november 1997 en konference med temaet "Kultur for alle". Rapporten fra konferencen er nu udgivet. Her gengives en række synspunkter og anbefalinger fra konferencen om begrebet tilgængelighed set i relation til FN’s standardregler.
Der er mange generelle synspunkter og anbefalinger ud over en række specifikke forhold, som berører Vestsjællands Amt.
Rapporten indeholder mange informationer og tanker om tilgængeligheden af det fysiske miljø, information, kommunikation, psykisk tilgængelighed, statslige initiativer, handicappedes egenkultur m.m.
Alt i alt en inspirerende rapport, som bør læses i alle amter og kommuner af de personer, som er ansvarlige for handicaptilgængelighed, dvs. politikere, medarbejdere i forvaltningen, konsulenter m.fl.
"Kultur for alle. Referat fra konference om Handicap & Kultur lørdag d. 8. november 1997, Tårnborg Parkhotel, Korsør”. Udgivet af Kultursekretariatet, Vestsjællands Amt. Pris: 50 kr., bestilles på tlf. 57 87 25 33.
Socialministeriet indbyder til den internationale konference “Det lærende barn”/”The learning child”, som afholdes i Odense den 30. september til den 2. oktober 1999.
Dr., specialkonsulent Lilli Nielsen og dr. Johan van der Poel, Sydafrika er foredragsholdere. Det var de også i 1997, da konferencen første gang blev afholdt, dengang på initiativ af Synsrådgivningen i Fyns Amt i samarbejde med Danmarks Lærerhøjskole.
Lilli Nielsen og Johan van der Poel tager udgangspunkt i erfaringer og viden om det såkaldt normale barns udvikling for at arbejde med mennesker med handicap af forskellig art.
Lilli Nielsen er kendt både i Danmark og udlandet for sit arbejde med synshandicappede børn med og uden tillægshandicap. Hun var ansat ved Refsnæsskolen fra 1967 til slutningen af 1996 og har desuden forelæst mange steder rundt i verden. Lilli Nielsen er nu direktør for LICAL, Lilli’s Consultancy for Active Learning.
Johan van der Poel var i 25 år forstander for to udviklingscentre for synshandicappede småbørn, skolebørn og voksne. Han har siden 1995 været direktør for the Institute of the Blind i Worcester, Sydafrika og har bl.a. også i mange år været aktiv i ledelsen af SANCB, the South Africa National Cuncil for the Blind.
Konferencen henvender sig til både forældre og fagfolk, som arbejder med børns opvækst og læring.
I “Synshandicap” nr. 3, 1997 er der en artikel om den første konference skrevet af Annegrethe Nielsen, projektmedarbejder ved Videncentret. I “Synshandicap” nr. 4, 1997 er der en artikel af Jennifer Kristensen, der deltog i konferencen i 1997. Jennifer Kristensen fortæller om, hvad hun lærte på konferencen, og om nogle af de konkrete ideer, hun fik til samværet med sin dengang fireårige søn Mark. Begge artikler kan fås hos Videncentret.
Dele af Johan van der Poels disputats om blinde børns udvikling og læring er oversat til dansk af Lilli Nielsen og udgivet af forlaget SIKON i 1996 under titlen “Visuel dysfunktion –erkendelse af småbørns behov” (ISBN 87-601-6530-8).
Deltagelse i konferencen koster 2.960 kr. moms; dette dækker deltagelse og måltider, men ikke overnatning. Konferencesproget er engelsk; der er simultantolkning til dansk.
Kontaktperson for yderligere oplysninger og tilmelding: Preben Frederiksen, Socialministeriet, e-post: dppfr@sm.dk, tlf. 33 92 92 13.
Nu er det blevet lettere at følge med i dagspressens dækning af emner, der vedrører handicapområdet. På De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI’s) hjemmeside kan man hver dag læse resumeer af relevante artikler fra dagens aviser. Man kan også abonnere pr. e-post og få dagens udklip leveret direkte i sin elektroniske postkasse.
Servicen kaldes Handiklip og er er gratis. Læs nyheder eller opret abonnement på adressen www.handicap.dk/udklip.htm
I samarbejde med Nykøbing F Kommune har Synscentralen i Storstrøms Amt åbnet Medieværkstedet for blinde og svagsynede. Medieværkstedet tilbyder at omsætte almindelig trykt tekst til den medieform, som den enkelte foretrækker. Man indsender det trykte materiale til Medieværkstedet, som returnerer det på lydbånd, punktskrift, forstørrelse eller diskette.
Tilbudet kan benyttes af alle borgere i amtet, dvs. også lokale virksomheder, foreninger og myndigheder.
Arbejdsopgaverne kan fx være personlige breve, breve og meddelelser fra virksomheder eller offentlige myndigheder, brugsanvisninger, foldere, medicinbeskrivelser m.m. samt visse former for undervisningsmaterialer, som ikke er dækket af de landsdækkende tilbud.
Man kan læse mere om Medieværkstedet på Synscentralens hjemmeside: www.visus.dk/medieværkstedet.htm. Spørgsmål kan rettes til Medieværkstedet, tlf. 54 84 10 02 eller Synscentralen, tlf. 53 77 33 33.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk (“sort”). De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret. Man kan se flere detaljer i Videncentrets database på www.visinfo.dk
Ingen kender det samlede antal af danskere, som har en varig synsnedsættelse. Børn og unge til og med 18 år registreres i Synsregistret, som administreres af Statens Øjenklinik, men voksne, som får en alvorlig synsnedsættelse senere i livet, registreres ingen steder. Derfor kan man kun skønsmæssigt anslå det samlede antal synshandicappede i Danmark. Nu tager læge, forskningsstipendiat Kamilla Rothe Nielsen derfor fat på en befolkningsundersøgelse i Frederiksborg Amt, der skal fastslå antallet af synshandicappede. Projektet er et ph.d.-studie ved Odense Universitet og udføres i det daglige på Statens Øjenklinik, Hellerup.
KILDE: Værn om Synet, 4/98
Syntetisk tale, som anvendes af mange blinde computerbrugere, er en oplagt teknologi også for seende, fx for ordblinde eller i situationer, hvor det på grund af lysforholdene er umuligt at aflæse en skærm. Det kan også være praktisk eller nødvendigt at have øjnene fri i andre situationer, fx når man kører bil eller betjener maskiner i industrien eller byggeriet.
Dansk syntetisk tale er imidlertid kun en tilpasset version af amerikansk tale, og dvs. at det kræver øvelse og stor opmærksomhed at forstå den. Det har derfor længe været et ønske at få udviklet en ægte dansk syntetisk tale, som fx har så meget “indsigt” i dansk sprog, at den kan kende forskel på “os” (dig og mig og vi to) og “os” (røg i køkkenet).
I 1998 udskrev Forskningsministeriet en projektkonkurrence om opgaven. Konkurrencven er nu afsluttet, og der er fundet to vinderkonsortier, som nu går videre med udviklingsopgaven. De to konsortier er hhv.:
KILDE: Blindesagen 8/98
Et engelsk forældrepar til en pige med Downs syndrom er blevet kritiseret fra flere sider, efter at de har fået foretaget flere plastikkirurgiske indgreb på deres datter Georgia. Datteren, som er fem år gammel, er bl.a. blevet oprereret for “stritører” og har fået afkortet sin tunge, så den ikke stak ud. Desuden har hun fået fjernet hud fra øjenlågene for at reducere det “mongolske” udseende, som er typisk for mennesker med Downs syndrom. Forældrene siger, at operationerne ikke kun har været kosmetiske, men også har forbedret pigens vejrtrækning og artikulation. Samtidig erkender de dog også, at de kosmetiske overvejelser også har spillet en stor rolle. “Vi lever i et samfund, der dømmer folk på deres udseende. samfundet ændrer sig ikke foreløbig, så det er Georgia, der må tilpasse sig samfundet, ikke omvendt.”
KILDE: BBC news online (www.news.bbc.co.uk) 18. nov. 1998