|
Synshandicap nr. 4, december 1998
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
Regionalt fokus på kultur for alle
Vestsjællands Amt er efter aftale med kulturministeriet gået med i et regionalt kulturforsøg, som i hovedprincip går ud på, at kulturmidlerne forvaltes af amtet. Som et led i denne aftale er der sat fokus på handicappedes muligheder for at deltage i kulturlivet.
I denne forbindelse arrangerede Kultursekretariatet i Vestsjællands Amt i november 1997 en konference med temaet "Kultur for alle". Rapporten fra konferencen er nu udgivet. Her gengives en række synspunkter og anbefalinger fra konferencen om begrebet tilgængelighed set i relation til FN’s standardregler.
Der er mange generelle synspunkter og anbefalinger ud over en række specifikke forhold, som berører Vestsjællands Amt.
Rapporten indeholder mange informationer og tanker om tilgængeligheden af det fysiske miljø, information, kommunikation, psykisk tilgængelighed, statslige initiativer, handicappedes egenkultur m.m.
Alt i alt en inspirerende rapport, som bør læses i alle amter og kommuner af de personer, som er ansvarlige for handicaptilgængelighed, dvs. politikere, medarbejdere i forvaltningen, konsulenter m.fl.
"Kultur for alle. Referat fra konference om Handicap & Kultur lørdag d. 8. november 1997, Tårnborg Parkhotel, Korsør”. Udgivet af Kultursekretariatet, Vestsjællands Amt. Pris: 50 kr., bestilles på tlf. 57 87 25 33.

<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
|