Synshandicap nr. 4, december 1998

Lov om social service og synshandicappede

Af: Peter Lebech, leder af Synscentralen i Storstrøms amt

Den 1. juli 1998 blev Bistandsloven afløst af

• Lov om Social service (Servicelov)
• Lov om aktiv socialpolitik (Aktivlov), og
• Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedslov).

Formålsbestemmelserne i de nye love understreger:

• Forebyggelse
• Sammenhæng
• Helhed
• Udvikling
• Livskvalitet

Borgernes rettigheder

Der er lagt vægt på brugerindflydelse og valgmulighed for den enkelte. Der er frit leverandørvalg for brugeren ved kropsbårne synshjælpemidler. Medfører det en merudgift i forhold til amtets indkøbsaftale på området, må denne merudgift betales af brugeren. Brugeren har ret til serviceinformation, hvilket bl.a. betyder, at amt og kommune skal fastsætte svarfrister for de enkelte ydelser (ansøgninger). Klageadgang: Afgørelser kan indbringes for Det sociale Nævn.

Afgrænsning af gruppen

Denne gennemgang omhandler kommuner og amters forpligtelser vedr. synshjælpemidler og informationshjælpemidler m.v. til blinde og svagsynede personer i henhold til Serviceloven. I beskrivelsen af målgruppen lægges der bl.a. afgørende vægt på en vurdering af selve funktionsnedsættelsen, således at det er graden heraf og ikke den lægelige diagnose, der vil være afgørende for, om man er berettiget til de særlige handicapkompenserende ydelser.

Med denne opfattelse af handicap understreges samspillet mellem en funktionsnedsættelse og det omgivende samfunds indretning. Personer med nedsat funktionsevne skal i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne, dels ved at samfundets tilbud gøres tilgængelige for dem, og dels ved at der stilles forskellige særlige ydelser til rådighed. Såvel kommune som amt skal rådgive om alle relevante tilbud, som kan komme i anvendelse.

Hjælpemidler og forbrugsgoder

§ 97: Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet:

1. I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
2. I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
3. Er nødvendigt, for at den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2: Amtskommunen yder støtte til: 1.optiske synshjælpemidler (se efterfølgende ) 2.arm- og benproteser 3.høreapparater 4.særlige informationstekniske hjælpemidler

§ 98: Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1 er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2: Amtskommunen yder hjælpen efter denne bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel.

Kommune og amt

Kommunen har sine grundlæggende forpligtelser, selv om amtet bliver inddraget i de specielle tilfælde. Det er amtet, der er ansvarlig for bevilling af støtte til særlige synshjælpemidler. Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelse om støtte til øvrige hjælpemidler og forbrugsgoder til blinde og svagsynede. Ligeledes er det fortsat kommunens opgave at yde støtte og omsorgstilbud til personer, der får bevilget hjælpemidler. Loven lægger således op til, at samarbejdsrelationerne mellem amt og kommune udvikles yderligere.

Amtet skal sikre tilstedeværelsen af den fornødne ekspertise, herunder systematisk indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på synsområdet og herved bidrage til en fortsat udvikling af indsatsen. Amtet er forpligtet til at rådgive i specielle tilfælde og at sikre, at der findes det nødvendige og tilstrækkelige beredskab.

Amtet er bl.a. ansvarlig for tildeling af:

• briller og kontaktlinser til personer med en medicinskoptisk defineret varig øjenlidelse
• svagsynsoptik til personer med et varigt synshandicap
• særlige informationstekniske hjælpemidler.

Organiseringen af de nye sociale opgaver i amterne sker i overvejende grad ved, at de løses af den ekspertise, der i forvejen findes på området, opbygget i henhold til Lov om specialundervisning for voksne og Folkeskoleloven, oprettet som Synscentraler, Synsinstitutter eller kommunikationscentre og ved en opjustering heraf. En synscentral består eksempelvis af såvel den øjenlægelige, den optiske og den synspædagogiske fagekspertise.

Briller/svagsynsoptik og optikunderstøttende hjælpemidler

Amtet er ansvarlig for tildeling af briller og kontaktlinser til personer med medicinskoptisk defineret varig øjenlidelse (Serviceloven § 97).

Det drejer sig om:

1. Uregelmæssig hornhinde ved fx keratokonus, hornhindear m.v.
2. Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme, samt følger efter fx skader efter operation.
3. Løs øjenlinse, følger efter operation i barnealderen for grå stær.
4. Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden eller kronisk hornhindesår.
5. Stærkt skæmmende øjenlidelser.
6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion.
7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes og macula degeneration.
8. Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret ved, at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser.
9. Børn og unge registreret ved Statens Øjenklinik.
10. Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling af Statens Øjenklinik.

Vedr. pkt. 8: Det drejer sig om personer med ekstrem nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Den styrkemæssige grænse for specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser ligger omkring 16-17 dioptrier i højest brydende snit eller 5 - 6 dioptrier i cylinderværdi, men afhængigt af den teknologiske udvikling. Der kan således ikke ydes hjælp efter servicelovens § 97 til briller eller kontaktlinser på ren optisk indikation, dvs. hvis behovet alene skyldes langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene.

Bemærk: Kontaktlinser og briller efter operation for grå stær ydes til alle uanset alder, såfremt operationen er sket i barnealderen (før det 18. år).

Bemærk: Selv om visus er 6/18 eller derunder, ydes der ikke tilskud til afstandsbrille, men kun til læsebrille, hvor additionen er eller derover. Ved en bifokal løsning med addition på eller derover betales glassene fuldt ud.

Varigt synshandicap (svagsynsoptik)

Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved synsstyrker på 6/18 eller derunder. Dette betyder, at hvad det "normale" øje lige netop kan skelne i 18 meters afstand, kan den synshandicappede ikke skelne (med sit bedste øje og evt. med brille) på en afstand større end 6 meter.

Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler) er primært optik med forstørrende virkning, lupper, lupbriller, kikkerter, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Forstørrelsen eller styrken fremgår af specifikationen på det ansøgte hjælpemiddel og udtrykkes enten ved dioptrier (D) eller som x (gange ). Hvis forskellen (additionen) mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan hjælp ydes som lupbrille.

CCTV (Closed Circuit TV) er et læseapparat, hvor en tekst kan forstørres op på en tv-skærm. Dette apparat kan bevilges til personer, der ikke på anden måde kan opnå et læsesyn med specialoptik.

Optikunderstøttende hjælpemidler

Succesen for læsning med svagsynsoptik er ofte afhængig af optikunderstøttende hjælpemidler. Således kan optik, lys og fikseret læseafstand udgøre én integreret hjælpemiddelløsning. Her skal amtet betale. Drejer det sig om optikunderstøttende hjælpemidler, som ikke er en integreret del af en samlet svagsynsløsning, er der tale om en kommunal udgift, hvor hjælpen udmærket vil kunne ydes efter indstilling fra amtet.

IT-hjælpemidler

Amtet er ansvarligt for tildeling af hjælp til særlige informationstekniske hjælpemidler, der kan afhjælpe kommunikationshandicap samt computerbaserede kommunikationshjælpemidler, herunder specialprogrammer og andet særligt tilbehør til personlige computere. Ved særlige IT-hjælpemidler forstås avancerede kommunikationshjælpemidler, hvortil kræves en høj grad af ekspertise for at kunne vurdere, hvilken løsning der er den mest hensigtsmæssige for brugeren. Fx braillecomputere, skærmlæsere til syntetisk tale, forstørrelsesprogrammer m.v.

Tilskud (§ 98)

Stk. 3: Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Hvis der i den enkelte ydelsessituation er behov for mere end ét forbrugsgode, lægges den samlede udgift til grund.

Stk. 4: Hjælpen udgør 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 6: Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Eksempel 1: Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx almindelige båndoptagere. Her kan der ikke ydes støtte til almindelige båndoptagere til blinde, der fx har behov for afspilning af lydbøger eller lydbreve. Er der derimod behov for en særlig båndoptager med hjælpeinstallationer for synshandicappede, kan ansøgning behandles i henhold til § 98, stk. 6.

Eksempel 2: En synshandicappet person, der har behov for et informationsteknologisk hjælpemiddel, fordi det i væsentlig grad kan afhjælpe et kommunikationsbehov, kan ved tildeling heraf få kompensation for den nedsatte funktionsevne, men opnår desuden de fordele, der i øvrigt er forbundet med at have det pågældende forbrugsgode (stk. 4).

Såfremt forbrugsgodet alene skønnes at ville fungere som et hjælpemiddel, kan ansøgning behandles i henhold til § 98, stk. 6.

Andre oplysninger

Befordringsgodtgørelse ydes i forbindelse med ansøgning og ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder, når den samlede udgift med det billigste forsvarlige befordringsmiddel overstiger 60 kr. For personer, der modtager sociale pensioner, dog 25 kr.

Boligindretning (§ 102): Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den enkelte (ikke istandsættelse).

Afgrænsning til anden lovgivning: Der findes i lovgivningen andre regler om ydelse af hjælpemidler inden for følgende områder:

• sygehussektoren
• hjemmesygeplejen
• undervisningssektoren
• anden lovgivning i øvrigt. Kun hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, behandles ansøgningen efter reglen i den sociale lovgivning.

Eksempler

Erhverv: Hjælpemidlet/for-brugsgodet ydes efter §§ 97 og 98, hvis det er en forudsætning for, at ansøgeren overhovedet kan være i erhverv. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber, der er nødvendige, for at ansøgeren kan bestride en konkret arbejdsproces, kan kommunen give efter aktivlovens § 78.

Uddannelsesinstitutioner skal stille hjælpemidler til rådighed, når de har karakter af undervisningsmidler, som er en forudsætning for, at den pågældende får optimalt udbytte af undervisningen – også hjælpemidler, som skal bruges af eleven til fx lektielæsning.

Artiklen er oprindelig bragt i medlemsbladet Værn om synet, nr. 4, december 1998.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 1998" som kapitel 2 af 10

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH041998/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004