Synshandicap nr. 4, december 1998

Videncentre under forskerlup

Videncentrene må ikke selv udføre forskning, men kan godt gøres til genstand for forskning.

Viden, der gør forskel

Med afhandlingen "Viden, der gør forskel" har Ph.D. Leif Olsen analyseret erfaringsdannelsen fra oprettelsen af videncentre på handicapområdet. Afhandlingen er såkaldt "følgeforskning", idet Leif Olsens stipendiat blev slået op af Socialministeriet i forbindelse med etableringen af de første videncentre i 1994.

Leif Olsen har haft mulighed for at følge videncentrene stort set fra begyndelsen bl.a. gennem deltagelse i fælles videncenterseminarer og interview med videncentrenes medarbejdere.

Stifinderen, budbringeren og mødeskaberen

Efter at have fulgt samtlige videncentre i en periode valgte Leif Olsen tre videncentre ud, som blev udsat for nærmere analyse i en længere periode. Ét af disse er Videncenter for Synshandicap. De tre videncentre ses som repræsentanter for tre forskellige opfattelser af mission og arbejdsmetoder.

Mødeskaberen ser det som sin vigtigste opgave at skabe vidensrelationer mellem relevante fagfolk på området. Mødeskaberen findes typisk i et landskab, hvor der ikke er tradition for etablering af institutioner eller for, at eksisterende institutioner arbejder sammen på tværs.

Budbringerens vidensarbejde er baseret på “grundlæggende holdninger og værdier”, der både “tiltrækker og provokerer de øvrige parter i landskabet, idet de typisk repræsenterer en nydannelse eller et alternativ til tidligere metoder og opfattelser”.

Stifinderen arbejder i et landskab, hvor der allerede findes mange vidensrelationer. Derfor er det at skabe nye relationer en sekundær opgave. Her er opgaven snarere at tilføre området ny viden.

Endelig foreslår Leif Olsen en fjerde kategori, kampagnemageren, som især satser på at nå ud til en større målgruppe og skabe opmærksomhed omkring vigtige problemstillinger.

Baglandet bestemmer

Videncentrenes forskellige selvopfattelser bygger bl.a. på det vidensfelt, de arbejder inden for. Hvor nogle områder er karakteriseret ved et udbygget beredskab og gamle traditioner, er andre handicapområder i højere grad ubeskrevne eller uopdyrkede.

De forskellige situationer kræver en forskellig indsats. Fx lægger et nyt eller “uopdyrket” område op til et videncenter, der er med til at udvikle ny viden og definere grundlæggende begreber og terminologi til beskrivelse af området, mens et veletableret og udbygget område medfører andre opgaver.

Videncenter for Synshandicap karakteriseres i afhandlingen som en “stifinder”, hvilket Videncenteret ser som en god betegnelse for egen opfattelse af rolle og funktion. På synsområdet findes der en stor mængde viden af høj kvalitet, som er dannet i det praktiske arbejde med synshandicappede og af synshandicappedes egne praktiske erfaringer. Videncenter for Synshandicap ser det derfor som sin vigtigste rolle at knytte forbindelser mellem den eksisterende viden (i Danmark og i udlandet) og den person, institution eller forvaltning, der kan have gavn af denne viden.

Det har været lærerigt og spændende at deltage i Leif Olsens forskningsprojekt, og afhandlingen er en god hjælp til at blive klogere på forskellige typer af viden og forskellige måder at arbejde med viden på.

Afhandlingen kan købes hos Kbh. Universitet, Sociologisk Institut, tlf. 35 32 32 80. Pris 185 kr. inkl. forsendelse, 130 kr. ved afhentning.

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 4, december 1998" som kapitel 1 af 10

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH041998/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004