Blinde og svagsynede vil fremover blive opfordret til at bruge symbolet og dermed signalere til omgivelser og medtrafikanter, at der bør vises særlig agtpågivenhed. Symbolet er internationalt, idet blindeorganisationernes verdenssammenslutning har vedtaget at benytte mærket.
Dansk Blindesamfund producerer og sælger mærket i alle mulige størrelser og udformninger, så blinde og svagsynede kan bære symbolet til hverdag, fest, sport, ved indlæggelser osv. Der er således lagt op til en markant synliggørelse af blinde og svagsynede, samtidig med at befolkningen som helhed bliver informeret om det nye færdselsmærke.
Det er Dansk Blindesamfunds hensigt, at manden med den hvide stok skal erstatte alle tidligere anvendte symboler for blinde og svagsynede.
Yderligere informationer hos Dansk Blindesamfund tlf. 38 14 88 44.
Det seneste nummer af tidsskriftet Helse (Familiens Lægemagasin), nr. 11, 1998 sætter fokus på synsproblemer med temaet “Når dit syn svigter”.
I en række mindre artikler beskrives forskellige aspekter af synet og det svigtende syn. Der fortælles bl.a. om årsager, forebyggelse, behandling, rådgivningsmuligheder, hjælpemidler, m.m. Bl.a. fortæller Vibeke Clausen fra Lysteknisk Selskab om, hvordan man kan skabe god belysning i hjemmet for at udnytte synet bedst muligt og forebygge uheld. De mere medicinske artikler omhandler bl.a.: De hyppigste årsager til svagsynethed og blindhed, sukkersyge og syn, farveblindhed og natteblindhed, synsprøven, grøn stær, briller og kirurgisk behandling af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl.
Den vigtigste artikel er måske den, som fortæller om de symptomer man skal være opmærksom på, og som bør føre til, at man kontakter sin øjenlæge. Forebyggelse af synsproblemer, og sygdomme i øjet begynder med, at man er opmærksom på synsforandringer – både eget syn og børns og pårørendes syn.
Helse kan ses eller lånes på de fleste folkebiblioteker, købes på apoteker eller bestilles hos forlaget Helse, tlf. 35 25 05 25.
Af Peter Rodney, udd.konsulent, cand.pæd.psyk. Instituttet for Blinde og Svagsynede
Oplevelser fra konferencen "Representation and blindness", der blev afholdt i San Marino den 22.-23. maj 1998. Desuden et oplæg til diskussion om forskningsresultaters placering i forhold til synsarbejdet i Danmark.
Dette er en opsummering af nogle af de forskningsresultater der blev fremlagt på konferencen “Representation and blindness”. Det er klart, at en sådan præsentation må blive meget personlig, dvs. formet ud fra min faglige baggrund og personlige interesse. Andre ville måske have prioriteret anderledes.
Overordnet handlede konferencen om repræsentation og blindhed. Her skal repræsentation forstås som det begreb, hvormed en person forstår, fastholder og anvender sin forståelse af omverdenen. Man kan også sige, at vi alle har nogle forestillingsbilleder, som repræsenterer omverdenen. Disse billeder kan sammenlignes med det, der sker, når en seende sætter sig foran et landskab og laver en tegning, som så bliver en repræsentation af virkeligheden, som vedkommende ser den.
Som vi ved, bliver sådanne tegninger forskellige, fordi vi har forskellige måder at opfatte omgivelserne på, ligesom vi har forskellige forudsætninger for at fremstille disse repræsentationer. Det var disse begreber om, hvordan blinde opfatter og (re)præsenterer omverdenen, der var konferencens centrale emner.
Det var centralt i den fremlagte forskning at undersøge, hvordan det sansemæssige input (forstået i bredeste forstand) påvirkes af et synshandicap. Og hvordan dette får betydning for genfremstillingen (repræsen-tationen).
I denne forbindelse rummer inputbegrebet centrale områder som taktil perception, rumlig oplevelse samt auditiv og kinestetisk sans. På samme måde forstås de "udadgående færdigheder" som skrivning, tegning, tale og konkret operationelle handlinger. Et vigtigt forhold i denne forskning er, at man i virkeligheden ikke kan opdele disse processer i input og output, undtagen når det pædagogisk hjælper til en større forståelse. Flere af forskerne understregede, at de var ved at flytte sig fra en lineær forståelse af perceptionen til en mere dynamisk, aktiv og cirkulær forståelse.
Ud over at pege på forskelle i blinde og seendes konkrete repræsentationsdannelse (uden at årsagerne dog blev beskrevet særlig tydeligt), blev det flere gange antydet, at denne forskel også kunne tænkes at have betydning på andre niveauer, fx for den sociale kognition.
En kort gennemgang af nogle af de fremlagte forskningsresultater:
På et tidspunkt blev jeg frygtelig irriteret. Jeg fik lyst til rejse mig op og råbe "og hvad skal dette så bruges til?!"
Det kunne jeg faktisk have gjort efter hvert indlæg. Det virkede, som om at mange af disse forskere havde siddet på deres forskningsinstitutioner og fundet ud af, hvad der endnu ikke havde været forsket i, hvorefter de havde besluttet, at det måtte de så hellere gøre.
Derefter var det vigtigt, at de fik styr på alle variable, så der var kontrol over situationen, hvorefter de så eksperimenterede frem og tilbage og kunne konkludere, at hvis blinde holdt en genstand i højre hånd og havde handske på, så kunne de huske den i længere tid, end hvis de havde holdt den i venstre hånd uden handske osv.
Så enkelt foregår det naturligvis ikke. Ofte blev der taget udgangspunkt i eksisterende forskning, som havde efterladt nogle ubesvarede spørgsmål, men i alle de fremlagte resultater var der naturligvis nye ubesvarede spørgsmål.
For mig rejser det et vigtigt spørgsmål om sammenhæng mellem forskning og praktisk arbejde med blinde. Hvis virkeligheden er sådan, at der kun bliver forsket på universitetsniveau, og disse forskningsresultater ikke får en praktisk betydning for institutioners daglige arbejde med synshandicap – ja, så mener jeg, at der er noget galt.
Men er det så forskerne, der skal blive bedre formidlere, eller er det os som medarbejdere, der skal blive bedre til at integrere forskningsresultaterne i vores daglige arbejde? Og hvem har i givet fald ansvaret for, at det sker?
Man kunne også revurdere kilden til forskningen og spørge, om det ville være mere rigtigt, at forskningsemnerne udsprang fra en undren i den praktiske hverdag. "Hvordan kan det være, at blinde...?" osv. Hvis det kunne være vejen, så må det næste spørgsmål være, hvem der så skal udføre denne forskning. Københavns Universitet, Danmarks Lærerhøjskole, Videncenter for Synshandicap eller socialforskningsinstituttet? Eller skulle det være de landsdækkende institutioner eller lokale synscentraler, der i dagligdagen arbejder med de synshandicappede?
Spørgsmålet er også, hvor i Danmark forskningen omkring synshandicap foregår i dag? og hvor den skal foregå i morgen? Og hvordan sikrer vi, at der er en aktiv og betydende kommunikation mellem forskerne og synsmedarbejderne over hele landet? Så vi som synsmedarbejdere på de landsdækkende institutioner og lokale synscentraler ikke blot bliver dygtige praktikere, der udfører vores arbejde sådan som det nu engang er udviklet, eller som vi "har arvet" det fra tidligere dygtige praktikere? Hvordan sikrer vi, at vi også i fremtiden er parate til at arbejde med og for de synshandicappede ud fra den nyeste viden, som forskningsfeltet har frembragt?
Alle abstracts fra konferencen findes på Internettet på adressen: fhis.gcal.ac.uk/PSY/sun/sm/index.html
Af Dorte Herholdt Silver og synskonsulent Mogens Johansen
Synskonsulenternes Samråd har en række fagudvalg, der tager initiativer inden for forskellige områder, der er centrale i forhold til arbejdet med enkeltintegrerede børn med synshandicap. Nogle af udvalgene beskæftiger sig med fagområder i undervisningen, fx matematik, natur/teknik eller dansk, mens andre udvalg er tværfaglige, fx edb, fremmedsprogede eller social kompetence.
Fagudvalget for dansk og læsning har tidligere på året taget initiativ til en revision af praksis og materiale på punktskriftsområdet. Baggrunden for initiativet er bl.a. de store fremskridt, der i de senere år er gjort inden for læseforskningen, når det gælder seendes læsning. Der er imidlertid ikke sket en tilsvarende udvikling af teorier og praksis inden for undervisning i punktlæsning, bl.a. fordi det ikke er klarlagt, i hvor høj grad resultaterne fra den generelle læseforskning kan overføres til punktlæsning.
Der formuleres nu et projekt i samarbejde med Videncenter for Synshandicap og en række konsulenter og punktlærere fra Refsnæsskolen. Initiativgruppen har netop holdt sit første møde, hvor nogle centrale problemstillinger blev defineret, og hvor der blev opstillet forslag til nogle konkrete aktiviteter.
I danskudvalgets oplæg til mødet, som danner grundlag for projektets problemformulering og aktivitetsplan er der skitseret tre centrale områder: hhv. neurologiske, læseteoretiske og teknologiske aspekter.
De neurologiske spørgsmål er fx: Hvordan foregår egentlig perceptionen, når man omdanner taktile sanseindtryk til ord og mening? Hvad er bedst –enhånds- eller tohåndslæsning (jf. opgavefordelingen mellem de to hjernehalvdele)? Hvor godt passer den moderne otte-punktsskrift til fingerspidsens evne til taktil opfattelse – og bør børn arbejde med 6-punkt, fordi fingeren (og dermed læseområdet) er fysisk mindre end hos voksne?
De læseteoretiske overvejelser drejer sig især om, hvorvidt man kan overføre erfaringerne fra seendes læseudvikling til den taktile læseproces. Fx er det mere og mere almindeligt, at man allerede i børnehaveklasserne arbejder målrettet med sproglig opmærksomhedstræning for at støtte læseudviklingen. Kan dette også være en hjælp for de taktile læsere? Oplever det blinde barn, at der til et fonem knytter sig et (punkt-) grafem? Oplever blinde børn sammenhæng mellem bogstav (punkttegn) og lyd på samme måde som seende børn – og betyder det, at punktlæserne bør begynde med fuldskrift, eller kan de lige så godt lære forkortelserne med det samme? Hvordan skaber man et godt læsemiljø for det blinde barn, og gennemløber de blinde børn, ligesom seende, en periode (før-læsning), hvor de beskæftiger sig med “lege-læsning” og “legeskrivning”?
De teknologiske problemstillinger drejer sig især om valg af medie – bør begynderlæserne helst arbejde med papir, eller er det lige så godt at benytte logtextens display?
På mødet blev det bl.a. diskuteret, hvordan man rent praktisk opnår et overblik over, hvad der findes af egnet materiale, og hvordan man opnår en bedre erfaringsudveksling mellem de fagpersoner, der arbejder med punktundervisning. Et forslag går på at lave en database, som alle punktlærere kan trække på og levere oplysninger til om gode og dårlige erfaringer med konkret materiale og metoder.
Som led i projeket har Videncentret indsamlet oplysninger til en oversigt over relevant dansk og udenlandsk litteratur om emnet. Listen omfatter bl.a. rapporter og artikler om forskning inden for punktlæsning og eksempler på undervisningsmateriale. Den seneste udgave af listen fås hos Videncentret.
På baggrund af det første møde bliver der nu udarbejdet et idekatalog med forslag til aktiviteter i projektet. Projektet forventes at løbe over en årrække. Projektgruppen er p.t.: synskonsulenterne Mogens Johansen (Fyn), Winnie Ankerdal (Ribe) og Hans Nørgaard (Storstrøm), Hellerose Sørensen, Annette Andersen, Dorte Møller, og Lis Thorsen (Refsnæsskolen) samt Bendt Nygaard Jensen og Dorte H. Silver (Videncentret).
Som et led i det projekt om læsning og punktskrift, der præsenteres på side 4 har Videncentret oversat en række udvalgte artikler fra det ansete amerikanske tidsskrift Journal of Visual Impairment & Blindness (JVIB). Artiklerne stammer fra JVIB nr. 3, 1996, som er et temanummer om punktlæsning og -skrivning. De udgives på dansk med tilladelse fra JVIB’s redaktør, Dennis Brookshire.
Artiklerne er samlet i et kompendium, der kan bestilles gratis hos Videncenter for Synshandicap. Ud over de fem artikler fra JVIB indeholder kompendiet en litteraturliste med danske og udenlandske titler.
De fem artikler, som er udvalgt af synskonsulenternes fagudvalg for dansk og læsning, er:
Videncenter for Synshandicap kan byde velkommen til to nye medlemmer af bestyrelsen. Udskiftningerne sker som følge af nybesættelse af stillinger i hhv. Københavns Kommune og Dansk Blindesamfund. Kontorchef Sussi Gad Pedersen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er ny formand for bestyrelsen.
Sussi Gad Pedersen kommer fra en konsulentstilling i firmaet PLS Consult, hvor hun bl.a. har beskæftiget sig med større analyseopgaver, udviklingsprojekter og organisatoriske forandringsprocesser inden for social- og sundhedsforvaltningernes regi. Tidligere har Sussi Gad Pedersen været IT-koordinator og afdelingsleder på et sygehus. Hun er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter i 1991 med en kombination af samfundsfag og erhvervsøkonomi.
Dansk Blindesamfund er repræsenteret ved landsformand Poul Lüneborg, der indtræder i bestyrelsen som en naturlig følge af formandsskiftet i Dansk Blindesamfund. Poul Lüneborg er cand.jur. Han har været medlem af forretningsudvalget i Dansk Blindesamfund siden 1987 og har siden 1991 haft posten som næstformand indtil valget som landsformand i foråret 1998. Poul Lüneborg har stor erfaring fra internationalt arbejde bl.a. i den europæiske blindeorganisation EBU. Poul Lüneborg er desuden formand for bestyrelsen for Instituttet for Blinde og Svagsynede og for Øjenfonden.
Velkommen til de to nye bestyrelsesmedlemmer.
Sussi Gad Pedersen, Københavns Kommune
Poul Lüneborg, Dansk Blindesamfund
Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg kommuner har stiftet en vidensenhed for den amtskommunale specialrådgivning på handicapområdet. Vidensenheden har efter grundige overvejelser fået navnet Udviklingscenter for Specialrådgivning. Udviklingscentret har sekretariat i Amternes Hus i København, men er ellers tænkt som et matrikelløst center.
Baggrunden for oprettelsen af Udviklingscentret er bl.a., at det i de nye sociale love, som trådte i kraft i juli 1998, er præciseret, at amternes pligt til at yde specialrådgivning skærpes. Det er desuden fastlagt, at amterne skal sikre en systematisk indsamling, bearbejdning og formidling af den faglige indsats. Denne udvikling var allerede påbegyndt bl.a. ved oprettelsen af flere videncentre på handicapområdet i midten af 90’erne. Som en konsekvens af den nye sociallovgivning overføres de fem statslige konsulentordninger samt fire statslige videncentre fra statens til amternes ansvarsområde.
Udviklingscentret har bl.a. til formål at følge udviklingen af den amtskommunale rådgivning, at rådgive om etablering samt op- eller nedprioritering og tilrettelæggelse af den landsog landsdelsdækkende specialrådgivning, etablere forsøgsordninger, samt at igangsætte og gennemføre kvalitetssikring og forskning. Det grundlæggende formål er at styrke og koordinere rådgivningen af handicappede bedst muligt.
Udviklingscentret har en bestyrelse med repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Kommunernes Landsforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Socialministeriet og Undervisningsministeriet. Sekretariatet består af en leder og 3 medarbejdere. Vedtægten for Udviklingscentret er gældende fra januar 1998.
I et orienterende brev til videncentrene skriver leder Mona Holm bl.a. om det forestående arbejde: "Den amtskommunale specialrådgivning ydes af forskellige sektorer, herunder social-, undervisnings- og sundhedssektoren. For at få et kvalificeret grundlag for at følge udviklingen på området samt for at udarbejde forslag til videreudvikling af den amtskommunale specialrådgivning har Udviklingscentret behov for et bredt samarbejde og en tæt dialog med de mange parter på området. Udviklingscentret vil derfor kontakte de relevante samarbejdsparntere. Da der er mange samarbejdspartnere, vil der gå nogen tid inden alle er kontaktet."
Den arbejdsplan, som bestyrelsen har lagt, betyder, at centret i 1998 koncentrerer sig om indholdet i og organiseringen af den amtslige specialrådgivning. Det indebærer, at centret vil:
“Arbejdet vil være meget dialogog procesorienteret, hvilket betyder, at der ikke er klare løsningsmodeller i løbet af få måneder. På den anden side er det vigtigt at understrege, at Udviklingscentret forventer, at der er forslag til ændringer/løs-ninger på nogle delområder i løbet af 1999", skriver Mona Holm i brevet til videncentrene.
Alle videncentre har allerede været i dialog med Udviklingscentret. I Videncenter for Synshandicap forventer vi, at Udviklingscenter for Specialrådgivning bliver en væsentlig samarbejdspartner, bl.a. fordi Udviklingscentret får det overordnede overblik og dermed kan pege på videnshuller og vidensarbejde, som kan inspirere det enkelte videncenter og især påvirke det tværgående samarbejde mellem videncentre, institutioner, forvaltninger m.fl. Koordineret samarbejde, vidensudvikling, evaluering, kvalitetssikring og forandring er tidens kendetegn – og det er nu slået fast med syvtommersøm, at det også gælder specialrådgivningen.
Velkommen til Udviklingscenter for Specialrådgivning – jeg glæder mig til det igangsatte og kommende samarbejde.
Bendt Nygaard Jensen
Centerleder
Der findes i dag en række videncentre inden for handicapområdet, som alle arbejder med at indsamle, bearbejde, udvikle og formidle viden. Et andet fællestræk er, at de ikke behandler eller rådgiver i enkeltsager, der vedrører personlige forhold, men i stedet kan henvise til rette sted. Nogle centre begyndte i statsligt regi, men de er nu alle overgået til amterne.
Videncentrene har nu i fællesskab udgivet en samlet adressefolder, der oplyser adresse og telefonnumre, åbningstider, e-post-adresser og hjemmesider. Folderen er udgivet i samarbejde med Socialministeriet og Amtsrådsforeningen og er finansieret af Socialministeriet.
Folderen kan bestilles hos videncentrene.
Rapport fra Amtsrådsforeningens arbejdsgruppe om den fremtidige organisation og varetagelse af den amtskommunale specialrådgivning på handicapområdet. Amtsrådsforeningen, maj 1997. Kan bestilles på tlf. 35 29 81 00 eller via Amtsrådsforeningens hjemmeside: http://www.arf.dk
Vedtægter for vidensenheden for den amtskommunale specialrådgivning på handicapområdet (Centralt rådgivningsforum for den amtskommunale specialrådgivning på handicapområdet. Amtsrådsforeningen, København. (Vedtægten er gældende fra 1. januar 1998)
M for Mona og Menneske. (Præsentation af Mona Holm), Danmarks amtsråd nr. 4, 5. marts 1998.
Mandag den 26. april 1999 har Videncenter for Synshandicap og Instituttet for Blinde og Svagsynede inviteret den amerikanske mobilityekspert Sandra Rosen, PhD til Danmark.
Sandra Rosen har især arbejdet med mobility for synshandicappede med bevægelseshandicap, fx arm- eller benamputerede, kørestolsbrugere eller ældre, der har dårligere balanceevne eller bruger gangstativ/rollator.
Arrangementet afholdes på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup. Det nærmere program er p.t. under udarbejdelse, men tid og sted ligger fast. Interesserede kan kontakte Videncentret, så vil program m.m. blive tilsendt, når det foreligger.
Elektroniske tekster og databaser kan blive tilgængelige for blinde og stærkt svagsynede ved hjælp af computere med forstørrelsesprogrammer, skærmlæseprogrammer og talesyntese eller punktskriftsdisplay (hvor en række små stifter præsenterer skriften i braille). Oftest er det den enkelte bruger selv, som har udstyret, men nogle steder er der oprettet computerværksteder, som kan benyttes af synshandicappede.
Aarhus Universitet har i år etableret Studiecenter for Synshandicappede, hvor der bl.a. findes computere med talesyntese og forstørrelse samt scannere til at omdanne trykt tekst til elektronisk form.
Computerne er bl.a. udstyret med tekstbehandling, regneark og Internetværktøjer. Centret er bemandet med en IT-medarbejder, der har til opgave at råde og vejlede brugerne og holde teknikken ved lige.
Der er p.t. godt 20 synshandicappede studerende på Aarhus Universitet. Centrets oprettelse betyder bl.a., at de, ligesom de seende studerende, nu har mulighed for at benytte mellemtimer og andre pauser til research og opgaveskrivning.
På universitetet håber man, at centret kan danne model for andre danske uddannelsessteder. Samtidig ligger oprettelsen godt i tråd med Undervisningsministeriets planer om at øge sektoransvarligheden inden for uddannelsesområdet, dvs. at uddannelsesstederne selv i højere grad skal være ansvarlige for deres studerende, uanset deres evt. handicap.
Det Talende Værksted er et tilbud til synshandicappede og folk med læsevanskeligheder på Hovedbiblioteket i Århus.
Værkstedet består af computere med skærmlæseprogram, talesyntese og forstørrelsesprogram, scannere, printer, båndoptager, samt et CCTV (et læseapparat, der forstørrer trykt tekst). Man kan scanne tekster ind og læse dem på stedet eller lægge dem på en diskette og tage dem med hjem. Ved hjælp af båndoptageren kan man tage en kopi af den tekst med hjem, som talesyntesen har læst op. Af økonomiske årsager har værkstedet ingen punktprinter, men det er muligt at tilslutte sin egen.
Ifølge bibliotekets leverandør har værkstedet også fungeret som et sted at lære forskellige hjælpemidler at kende – flere af brugerne har selv anskaffet sig specialudstyret efter et besøg på det Talende Værksted.
Få mere at vide (om åbningstider, udstyret og hvem der har finansieret projektet) på hjemmesiden www.akb.bib.dk/tale eller ved at ringe til projektmedarbejderne Inge Torkild-Hansen, Karsten Lund eller Lotte Duwe Nielsen, Århus Kommunes Biblioteker, på tlf. 87 30 45 00.
Dansk Blindesamfund 11. kreds (Storstrøms Amt) har etableret fem datastuer i et projektsamarbejde med IBM, Næstved Kommune, Danmarks Lærerhøjskole og HK Moduldata København.
Datastuerne er led i en indsats, der skal hjælpe svage grupper tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af informationsteknologi. De kan benyttes af alle og er blandt andet udstyret med talesyntese og forstørrelsesprogrammer, så computerne kan benyttes af blinde og svagsynede.
Kontaktperson: Lone Gudmansen, formand for DBS, 11. kreds
Et lignende tilbud er oprettet af BOS, Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn, her i form af en TeknologiCafé. På Caféen kan nye brugere få en introduktion til computeren og til Internettet, og man kan afprøve hjælpeprogrammer m.m.
Samtidig er det tanken, at Caféen ved at være et mødested kan være med til at skabe et netværk, hvor man kan lære af hinanden, også ud over det rent edb-mæssige.
Kontakt: Blindes Oplysningsforbund, tlf. 35 26 51 51.
Videncentret har yderligere oplysninger om flere af arrangementerne. Se databasen på www.visinfo.dk eller kontakt Dorte H. Silver, tlf. 39 40 31 00, e-post: visinfo@visinfo.dk
Når man er hos lægen eller er indlagt på hospital, er det vigtigt, at kommunikationen forløber godt, og at man føler, at man kan følge med i, hvad der foregår. Personer, som har nedsat syn eller hørelse eller evt. en kombination af begge dele, oplever imidlertid ofte problemer i disse situationer.
Derfor har Videnscentret for Døvblindblevne, Videncenter for Synshandicap og Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede i samarbejde med Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd og Sygehuskontoret i Amtsrådsforeningen netop søsat en større informationsindsats over for sundhedssektoren om god kommunikation med patienter, der har nedsat syn og/eller hørelse.
Initiativet består af to dele, dels et hæfte, der især henvender sig til medarbejdere på landets sygehuse, dels en hjemmeside, der især henvender sig til de praktiserende læger.
Hæftet med titlen "God kommunikation med patienter, der har nedsat syn og/eller hørelse" er på 22 sider og giver råd om kommunikation i de situationer, som forekommer i løbet af en hospitalsindlæggelse, dvs. i modtagelsen, ved undersøgelse, under opholdet på afdelingen osv. Teksten til hæftet har været til kommentering på fem afdelinger på forskellige sygehuse i landet, og tilbagemeldingen har været meget positiv, både hvad angår relevansen af en sådan information, og hvad angår hæftets indhold og form. Hæftet er trykt i 25.000 eksemplarer; udgivelsen er medfinansieret af Sygekassernes Helsefond. Det er sendt ud fra Amtsrådsforeningens sygehuskontor til Danmarks ca. 100 sygehuse. Også uddannelsesstederne for de relevante personalegrupper har modtaget hæftet med tilbud om gratis efterbestilling til de studerende. Skolerne har vist stor interesse for hæftet.
Informationen til de praktiserende læger gives via DADL-net, som er Den Almindelige Danske Lægeforenings nye net af hjemmesider med information af interesse og relevans for medlemmerne. Der er to hovedformål med denne indsats. Det ene er at sikre vilkårene for god kommunikation i konsultationen. Det andet er at sikre, at det kendskab, som lægen har (eller får) til patientens kommunikationshandicap bliver givet videre i systemet.
Der gives følgende information:
Hæftet “God kommunkation...” er gratis og kan bestilles hos de tre videncentre.
Et udvalg af nye bøger, rapporter m.m. i Videncentrets bibliotek, opstillet alfabetisk efter titel. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i sort tryk. De fleste tekster vil kunne bestilles på biblioteket, hos boghandleren eller hos udgiveren. Hvis dette ikke er muligt, kan bøgerne lånes hos Videncentret. Man kan se flere detaljer i Videncentrets database på www.visinfo.dk
Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus har i samarbejde med Center for Tilgængelighed indbudt deres studerende til at deltage i en prisopgave om handicappedes adgang til kulturen. Med udgangspunkt i handicappede borgeres særlige behov skal der skabes løsninger, der er egnede for alle.
Projektet støttes økonmisk af Kulturministeriet; præmiepuljen er 150.000 kr. Bedømmelsen af de indsendte forslag ventes afsluttet omkring 1. marts 1999.
Nærmere oplysninger: Karen Zahle, Kunstakademiets Arkitektskole, Laboratoriet for Boligbyggeri, tlf. 32 68 60 00.
KILDE: Magasinet Tilgængelighed for alle, nr. 3, 1998
Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har iværksat en undersøgelse af, om bibliotekerne er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. CLH vil i undersøgelsen både se på den rent fysiske tilgængelighed til bygningerne og på udformningen af bibliotekets information til brugerne. Dvs., om informationspjecer fx tilbydes i letlæselige udgaver og i forskellige medier, og om der skiltes på en måde, så alle kan finde rundt. Er bibliotekets hjemmeside udformet på en måde, så fx synshandicappde kan bruge den og evt. søge i bibliotekets onlinedatabaser? CLH sendte spørgeskemaer til folkebibliotekerne i august, og her spørges også, om personalet mener at have behov for mere viden om tilgængelighed.
KILDE: Lighedstegn, nr. 3, 1998
Et forskerhold på Montreal Universitet, Canada, har undersøgt blindes evne til at lokalisere lydkilder, altså deres evne til at opbygge et “billede” af et tredimensionalt rum ved hjælp af hørelsen. Undersøgelsen omfattede seende med og uden bind for øjnene, tidligt blinde med synsrest (i det perifere syn) og tidligt blinde uden synsrest.
Af disse 4 grupper var de helt blinde bedst til at udpege, hvor i rummet lyden kom fra. De delvist blinde klarede sig derimod dårligst, måske bl.a. fordi det simpelthen er sværere at danne en 3D-forståelsen via en kombination af både hørelsen (i det centrale synsfelt) og synet (i det perifere synsfelt).
KILDE: Nature, nr. 395, 1998
Internetlisten RP-list er et elektronisk mødested for mennesker med retinitis pigmentosa (RP) samt deres familie og pårørende. Et af de emner, der sommetider diskuteres, er udlandsrejser; der udveksles fx adresser på gode restauranter, gode udstillinger m.m. Og man kan blive klogere på den lokale kultur i rejselandet. Fx havde enkelte af listens medlemmer hver for sig været i Portugal inden for det seneste par år, og de havde allesammen flere gange været ude for, at forbipasserende på gaden havde klappet dem på skulderen eller berørt deres arm. De undrede sig meget over det – indtil et af listens portugisiske medlemmer forklarede, at i den portugisiske kultur anses blinde traditionelt for at have en særlig status, og at det skulle betyde held at røre ved en blind!
KILDE: RPLIST, sept. 1998