Synshandicap nr. 3, november 1998

Nye perspektiver på punktskrift

Af Dorte Herholdt Silver og synskonsulent Mogens Johansen

Synskonsulenternes Samråd har en række fagudvalg, der tager initiativer inden for forskellige områder, der er centrale i forhold til arbejdet med enkeltintegrerede børn med synshandicap. Nogle af udvalgene beskæftiger sig med fagområder i undervisningen, fx matematik, natur/teknik eller dansk, mens andre udvalg er tværfaglige, fx edb, fremmedsprogede eller social kompetence.

Fagudvalget for dansk og læsning har tidligere på året taget initiativ til en revision af praksis og materiale på punktskriftsområdet. Baggrunden for initiativet er bl.a. de store fremskridt, der i de senere år er gjort inden for læseforskningen, når det gælder seendes læsning. Der er imidlertid ikke sket en tilsvarende udvikling af teorier og praksis inden for undervisning i punktlæsning, bl.a. fordi det ikke er klarlagt, i hvor høj grad resultaterne fra den generelle læseforskning kan overføres til punktlæsning.

Initiativgruppe

Der formuleres nu et projekt i samarbejde med Videncenter for Synshandicap og en række konsulenter og punktlærere fra Refsnæsskolen. Initiativgruppen har netop holdt sit første møde, hvor nogle centrale problemstillinger blev defineret, og hvor der blev opstillet forslag til nogle konkrete aktiviteter.

Centrale områder

I danskudvalgets oplæg til mødet, som danner grundlag for projektets problemformulering og aktivitetsplan er der skitseret tre centrale områder: hhv. neurologiske, læseteoretiske og teknologiske aspekter.

De neurologiske spørgsmål er fx: Hvordan foregår egentlig perceptionen, når man omdanner taktile sanseindtryk til ord og mening? Hvad er bedst –enhånds- eller tohåndslæsning (jf. opgavefordelingen mellem de to hjernehalvdele)? Hvor godt passer den moderne otte-punktsskrift til fingerspidsens evne til taktil opfattelse – og bør børn arbejde med 6-punkt, fordi fingeren (og dermed læseområdet) er fysisk mindre end hos voksne?

De læseteoretiske overvejelser drejer sig især om, hvorvidt man kan overføre erfaringerne fra seendes læseudvikling til den taktile læseproces. Fx er det mere og mere almindeligt, at man allerede i børnehaveklasserne arbejder målrettet med sproglig opmærksomhedstræning for at støtte læseudviklingen. Kan dette også være en hjælp for de taktile læsere? Oplever det blinde barn, at der til et fonem knytter sig et (punkt-) grafem? Oplever blinde børn sammenhæng mellem bogstav (punkttegn) og lyd på samme måde som seende børn – og betyder det, at punktlæserne bør begynde med fuldskrift, eller kan de lige så godt lære forkortelserne med det samme? Hvordan skaber man et godt læsemiljø for det blinde barn, og gennemløber de blinde børn, ligesom seende, en periode (før-læsning), hvor de beskæftiger sig med “lege-læsning” og “legeskrivning”?

De teknologiske problemstillinger drejer sig især om valg af medie – bør begynderlæserne helst arbejde med papir, eller er det lige så godt at benytte logtextens display?

På mødet blev det bl.a. diskuteret, hvordan man rent praktisk opnår et overblik over, hvad der findes af egnet materiale, og hvordan man opnår en bedre erfaringsudveksling mellem de fagpersoner, der arbejder med punktundervisning. Et forslag går på at lave en database, som alle punktlærere kan trække på og levere oplysninger til om gode og dårlige erfaringer med konkret materiale og metoder.

Litteraturliste

Som led i projeket har Videncentret indsamlet oplysninger til en oversigt over relevant dansk og udenlandsk litteratur om emnet. Listen omfatter bl.a. rapporter og artikler om forskning inden for punktlæsning og eksempler på undervisningsmateriale. Den seneste udgave af listen fås hos Videncentret.

Projektaktiviteter

På baggrund af det første møde bliver der nu udarbejdet et idekatalog med forslag til aktiviteter i projektet. Projektet forventes at løbe over en årrække. Projektgruppen er p.t.: synskonsulenterne Mogens Johansen (Fyn), Winnie Ankerdal (Ribe) og Hans Nørgaard (Storstrøm), Hellerose Sørensen, Annette Andersen, Dorte Møller, og Lis Thorsen (Refsnæsskolen) samt Bendt Nygaard Jensen og Dorte H. Silver (Videncentret).

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, november 1998" som kapitel 4 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH031998/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004