Synshandicap nr. 3, november 1998

Repræsentationsbilleder

Af Peter Rodney, udd.konsulent, cand.pæd.psyk. Instituttet for Blinde og Svagsynede

Oplevelser fra konferencen "Representation and blindness", der blev afholdt i San Marino den 22.-23. maj 1998. Desuden et oplæg til diskussion om forskningsresultaters placering i forhold til synsarbejdet i Danmark.

Dette er en opsummering af nogle af de forskningsresultater der blev fremlagt på konferencen “Representation and blindness”. Det er klart, at en sådan præsentation må blive meget personlig, dvs. formet ud fra min faglige baggrund og personlige interesse. Andre ville måske have prioriteret anderledes.

Overordnet handlede konferencen om repræsentation og blindhed. Her skal repræsentation forstås som det begreb, hvormed en person forstår, fastholder og anvender sin forståelse af omverdenen. Man kan også sige, at vi alle har nogle forestillingsbilleder, som repræsenterer omverdenen. Disse billeder kan sammenlignes med det, der sker, når en seende sætter sig foran et landskab og laver en tegning, som så bliver en repræsentation af virkeligheden, som vedkommende ser den.

Som vi ved, bliver sådanne tegninger forskellige, fordi vi har forskellige måder at opfatte omgivelserne på, ligesom vi har forskellige forudsætninger for at fremstille disse repræsentationer. Det var disse begreber om, hvordan blinde opfatter og (re)præsenterer omverdenen, der var konferencens centrale emner.

Det var centralt i den fremlagte forskning at undersøge, hvordan det sansemæssige input (forstået i bredeste forstand) påvirkes af et synshandicap. Og hvordan dette får betydning for genfremstillingen (repræsen-tationen).
I denne forbindelse rummer inputbegrebet centrale områder som taktil perception, rumlig oplevelse samt auditiv og kinestetisk sans. På samme måde forstås de "udadgående færdigheder" som skrivning, tegning, tale og konkret operationelle handlinger. Et vigtigt forhold i denne forskning er, at man i virkeligheden ikke kan opdele disse processer i input og output, undtagen når det pædagogisk hjælper til en større forståelse. Flere af forskerne understregede, at de var ved at flytte sig fra en lineær forståelse af perceptionen til en mere dynamisk, aktiv og cirkulær forståelse.

Ud over at pege på forskelle i blinde og seendes konkrete repræsentationsdannelse (uden at årsagerne dog blev beskrevet særlig tydeligt), blev det flere gange antydet, at denne forskel også kunne tænkes at have betydning på andre niveauer, fx for den sociale kognition.

Hvad havde de fundet frem til?

En kort gennemgang af nogle af de fremlagte forskningsresultater:

• Sammenhænge mellem perception og benævnelse
  Ved at operere med unavngivne objekter fjernes evnen til kategorisering. Forsøgene indeholdt variationer i forhold til størrelse, konstans og perspektiv. Disse forhold blev undersøgt i forhold til visuel og taktil opfattelse.
• Flader, kontur og berøring
  Blindes tegninger viser, at linier anvendes alderssvarende som konturafmærkninger. Gennemgående virkede de præsenterede tegninger meget levende, da jeg ikke så mange skemategninger. Man havde undersøgt blinde og seende med sortbriller for at undersøge tegnestrategier og fundet, at begge grupper bruger samme strategier i repræsentationsbilleder.
• Mentale billeder
  Man havde fundet, at blinde har mentale billeder; dog i mindre grad, når det drejer sig om repræsentation af specifikke ting fra virkeligheden. Især havde det vist sig, at blinde udviste vanskeligheder, når billeddannelsen krævede meget aktivitet, eller når forsøget omfattede mange elementer og handlinger i 3D- miljøer.
• Aktionens eller handlingens betydning i rum-perceptionens udvirkning af en repræsentation
  Man undersøgte 96 blindes rumlige orienteringsevne. De skulle lære et rum på 10 m² at kende. Det tog personerne fra 15 minutter til 3 timer, og 55% klarede det ud fra de opstillede kriterier. Én konklusion var, at det er svært at fastholde sin orientering om rummet, når man samtidig selv bevæger sig.
• Er auditiv støtte/påvirkning en hjælp for blinde i deres orienteringsudøvelse?
  Her blev der arbejdet både med lydkilder i lokalet og med personbåret sonarudstyr. Konklusionen var bl.a., at akustisk træning hjælper blinde i at udvikle deres orienteringsevner.
• Evner hos blinde hhv. seende med sortbriller til at lægge parallelle linier på et bord.
  Konklusionen var bl.a., at der var store individuelle forskelle med hensyn til at bruge højre hhv. venstre hånd eller begge hænder. Der var desuden registreret store taktile fortegnelser, som kan have betydning for fx læsning af taktile kort.
• Optiske illusioner og taktile illustrationer.
  Om at bedømme størrelsesforhold i faste og mobile opstillinger. Der var fundet store personlige forskelle.
• Computerbaserede 3D- billeder
  Her arbejdede blinde med sensorer på fingrene via et feedbackdisplay med virtuelle objekter og overflader. Igen viste forsøgene store forskelle fra person til person.
• Hukommelse og 3D-objekter
  Her havde blinde hhv. seende med sortbriller arbejdet med og uden handsker, med kendte og ukendte objekter og med naturlige og fabrikerede emner.
• Om at gætte længden af en stang, når der varieres på en masse komponenter.

Og hvad kan man så egentlig lære af det?!

På et tidspunkt blev jeg frygtelig irriteret. Jeg fik lyst til rejse mig op og råbe "og hvad skal dette så bruges til?!"

Det kunne jeg faktisk have gjort efter hvert indlæg. Det virkede, som om at mange af disse forskere havde siddet på deres forskningsinstitutioner og fundet ud af, hvad der endnu ikke havde været forsket i, hvorefter de havde besluttet, at det måtte de så hellere gøre.

Derefter var det vigtigt, at de fik styr på alle variable, så der var kontrol over situationen, hvorefter de så eksperimenterede frem og tilbage og kunne konkludere, at hvis blinde holdt en genstand i højre hånd og havde handske på, så kunne de huske den i længere tid, end hvis de havde holdt den i venstre hånd uden handske osv.

Så enkelt foregår det naturligvis ikke. Ofte blev der taget udgangspunkt i eksisterende forskning, som havde efterladt nogle ubesvarede spørgsmål, men i alle de fremlagte resultater var der naturligvis nye ubesvarede spørgsmål.

For mig rejser det et vigtigt spørgsmål om sammenhæng mellem forskning og praktisk arbejde med blinde. Hvis virkeligheden er sådan, at der kun bliver forsket på universitetsniveau, og disse forskningsresultater ikke får en praktisk betydning for institutioners daglige arbejde med synshandicap – ja, så mener jeg, at der er noget galt.

Men er det så forskerne, der skal blive bedre formidlere, eller er det os som medarbejdere, der skal blive bedre til at integrere forskningsresultaterne i vores daglige arbejde? Og hvem har i givet fald ansvaret for, at det sker?
Man kunne også revurdere kilden til forskningen og spørge, om det ville være mere rigtigt, at forskningsemnerne udsprang fra en undren i den praktiske hverdag. "Hvordan kan det være, at blinde...?" osv. Hvis det kunne være vejen, så må det næste spørgsmål være, hvem der så skal udføre denne forskning. Københavns Universitet, Danmarks Lærerhøjskole, Videncenter for Synshandicap eller socialforskningsinstituttet? Eller skulle det være de landsdækkende institutioner eller lokale synscentraler, der i dagligdagen arbejder med de synshandicappede?

Spørgsmålet er også, hvor i Danmark forskningen omkring synshandicap foregår i dag? og hvor den skal foregå i morgen? Og hvordan sikrer vi, at der er en aktiv og betydende kommunikation mellem forskerne og synsmedarbejderne over hele landet? Så vi som synsmedarbejdere på de landsdækkende institutioner og lokale synscentraler ikke blot bliver dygtige praktikere, der udfører vores arbejde sådan som det nu engang er udviklet, eller som vi "har arvet" det fra tidligere dygtige praktikere? Hvordan sikrer vi, at vi også i fremtiden er parate til at arbejde med og for de synshandicappede ud fra den nyeste viden, som forskningsfeltet har frembragt?

Alle abstracts fra konferencen findes på Internettet på adressen: fhis.gcal.ac.uk/PSY/sun/sm/index.html

Denne side indgår i publikationen "Synshandicap nr. 3, november 1998" som kapitel 3 af 14

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH031998/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2004