Synshandicap nr. 1, maj 1998

Videobeskrivelse

Af Bendt Nygaard Jensen

Hvis man tror, at film, tv og video ikke interesserer synshandicappede, kan en ny undersøgelse fortælle det stik modsatte.

Undersøgelsen indhentede data om blinde og svagsynedes brug af tv og video; den er foretaget af American Foundation for the Blind i forbindelse med en undersøgelse af "videobeskrivelse" (billed- og handlingsbeskrivende speak til film, tv og video).

Hvem er det synshandicappede tv- og videopublikum?

Der er tale om et publikum med lige så forskelligartede interesser, behov, disponibel fritid, uddannelse, indkomst og etnisk oprindelse som befolkningen generelt. Herudover er det synshandicappede publikum sammensat af mennesker med stærkt varierende grader og typer af synsnedsættelser: Dem, som har besvær med at læse tekster på tv; dem, som kan se det meste af handlingen på skærmen, om end i slørede billeder; dem som kun ser meget lidt af skærmen og endeligt de helt blinde, som alene benytter tv'ets lydside.

I USA anslås der at være 10 millioner mennesker, som er synshandicappede, selv om de bruger briller eller kontaktlinser. I Danmark kan man antage, at der er ca. 25.000 mennesker i denne gruppe. Dertil kommer en større gruppe, som i praksis er synshandicappede, fordi de ikke har fået den korrekte optik eller behandling.

Den amerikanske undersøgelse fokuserer på de alvorligt synshandicappede voksne (ca. 6,5 mill. i USA). Gruppen omfatter mange ældre mennesker, fordi de fleste alvorlige synsnedsættelser er aldersbetingede (i hvert fald i i-lande). Andelen af ældre i de industrialiserede landes befolkning er stigende.

Synshandicappede udgør en stor del af det samlede tv- og videopublikum. Som seere er synshandicappede ikke anderledes end seere i almindelighed med hensyn til tidsforbrug til tv og video, smag og programpræferencer. De audiovisuelle medier er lige så vigtige for synshandicappede som for normalt seende, ja måske endda endnu vigtigere, fordi de giver adgang til information, service og underholdning, som det ofte vil være meget besværligt selv at skulle opsøge på anden vis. Desuden er synshandicappede interesserede i nyheder og underholdning på linie med alle andre typer af medieforbrugere.

Den markante forskel mellem det seende og det synshandicappede publikum er, at synshandicappede har problemer med at bearbejde den information, der gives i billeder. Godt nok er tv og video meget auditive medier - luk blot øjnene et par minutter og hør, hvor meget der sker på lydsiden, eller tænk på, hvor meget tv og video, du "ser" uden at opholde dig i nærheden af mediet (tv som lydkulisse) - men i nogle programtyper spiller billedsiden trods alt en væsentlig rolle.

Frustrationer

Det er frustrerende at være synshandicappet seer, når handlingen overvejende er visuel uden forklarende monolog eller dialog. Det er derfor især programtyper som f.eks. spillefilm og tv-serier, som giver problemer med at forstå handlingen. Derimod er f. eks. nyhedsudsendelser, talkshow eller musikprogrammer umiddelbart lettere at følge med i, fordi der er så stor vægt på tale- og lydside.

Mange synshandicappede foretrækker at se tv og video sammen med seende familie og venner, som kan forklare eller beskrive de væsentlige passager, som er overvejende visuelle. Men den tid, hvor tv- og videosening var en social foreteelse, er i nogen grad forbi. De fleste husstande har mange kanaler til rådighed og flere tv- og videoapparater, og familiemedlemmerne ser ofte forskellige kanaler og programmer samtidig. Derfor kan en synshandicappet ikke være sikker på seende assistance. Desuden er det i længden utilfredsstillende at være afhængig af andre og deres lyst og evner til beskrivelse.

Videobeskrivelse

Én løsning på dette informationsproblem er, at tv- og videoproducenterne og tv-kanalerne tilbyder videobeskrivelse. Denne tekniske mulighed har været kendt siden midten af 1980'erne og kan gøre tv- og videoprogrammer fuldt tilgængelige for synshandicappede, idet forklaringer og beskrivelser af billedsiden kan indsættes uden at blive blandet sammen med programmets oprindelige lyd og dialog. Beskrivelsen er derfor meget lig dén, som familie og venner kan give - men uden de ulemper, som dette kan give; den synshandicappede kan aflytte det beskrivende lydspor uden at genere andre, og han eller hun har mulighed for at se tv alene.

I USA udbydes der i dag programmer med videobeskrivelse over kabel-tv, satellit-tv og salgsvideoer i begrænset omfang. Materialet er som regel ældre spillefilm og tv-serier, mens også helt nye film (f.eks. Disneys tegnefilm) fås med videobeskrivelse. En del videoer med beskrivelse kan lejes i almindelige videoudlejningsbutikker, købes i almindelig handel eller lånes på biblioteket.

Tilgængelighed giver uafhængighed

For mennesker, som mister synet eller får en alvorlig synsnedsættelse i voksenalderen, spiller det visuelle element fortsat en central rolle som erindring og i ønsket om at ville se trods vanskeligheder og forringet kvalitet. Et synshandicap vil altid gøre det besværligt at tilegne sig samme informationsmængde, som seende har mulighed for. Derfor er det vigtigt, at massemedierne kan benyttes af alle. Lige så oplagt som det er at tekste fremmedsprogede programmer (ingen forventer, at seerne kan alle fremmedsprog), lige så naturligt bør det være, at der tilbydes videobeskrivelse til synshandicappede seere eller tekstning (af dansksprogede programmer) af hensyn til mennesker med nedsat hørelse.

For blinde og svagsynede er tv og video centrale medier, fordi så meget af samfundsaktiviteten og hverdagens information behandles og formidles her. De audiovisuelle medier er fortsat centrale som fælles referenceramme trods et voksende antal kanaler. Desuden giver medierne ofte inspiration til selvstændig informationssøgning, fordi seeren bliver opmærksom på nogle muligheder (f.eks. kulturelle aktiviteter, turisme, uddannelse, efterspørgsel af service, varer).

Videobeskrivelse som supplement til lydsporet på tv og i film vil naturligvis give et større synshandicappet publikum, fordi det vil give en bedre oplevelse.

På trods af - eller måske på grund - af synsnedsættelsen tilhører synshandicappede den demografiske gruppe, som ser mest tv og video. Det skyldes flere faktorer såsom alder, beskæftigelse og de indirekte virkninger af synstabet. Gruppen af synshandicappede domineres af ældre, ikke-erhvervsaktive mennesker, som har tid til at se tv (eller savner andre tilbud). Desuden spiller det en væsentlig rolle, at tv er så vigtig en kilde til almen samfundsinformation, underholdning og viden.

Med videobeskrivelse vil den enkelte blive uafhængig af hjælp fra seende. Der er også belæg for, at personer med indlæringshandicap kan have fordel af videobeskrivelse. Eksperimenter har vist, at også mange mennesker uden handicap gerne gør brug af videobeskrivelse.

Videobeskrivelse i Danmark

I Danmark og EU har der gennem flere år været initiativer til at fremme udviklingen af et standardiseret system.

Allerede i Danmarks Radios monopoltid bad Dansk Blindesamfund om at få sat gang i udviklingen af og overvejelserne om videobeskrivelse. Senere har Dansk Blindesamfund også kontaktet TV2 og TeleDanmark Kabel.

Sammen med Nordisk Film og Danmarks Radio har Dansk Blindesamfund tidligere gennemført et forsøg med videobeskrivelse. Med udviklingen og ibrugtagningen af digitalt tv er mulighederne for en teknisk optimal løsning til stede. Måske kan der iværksættes en afprøvning i Danmark allerede i 1998.

Kulturministeriets betænkning "Kultur for alle" har desuden også haft gavnlig indflydelse på public servicekanalernes vilje og interesse, skønner landsformand i Dansk Blindesamfund Poul Lüneborg. Poul Lüneborg påpeger dog, at der forestår et stort arbejde med at koordinere en europæisk (og på længere sigt en international) standard, som kan vinde tilslutning fra producenter af tv-udstyr og -programmer.

AUDETEL

I Storbritannien blev projektet AUDETEL etableret i 1991 med midler fra EU's TIDE-program. Blandt deltagerne er Royal National Institute for the Blind. Dette projekt kan måske være banebrydende for en standardisering på området.

I begyndelsen og midten af 1990'erne blev teknikken til videobeskrivelse udviklet og testet. Teknikken kom på plads, og det blev undersøgt, hvor meget information seeren var i stand til at optage, hvilke informationer, synshandicappede seere ønskede, hvilken type af indtaling og stemme m.m. Afprøvningen viste, at flertallet af testpersonerne var glade for videobeskrivelse. Beskrivelserne af ansigtsudtryk var særligt populære, især når personernes følelser var afgørende for handlingen.

Digitalt tv

I fremtiden vil mange tv-kanaler sende deres signaler via hybridkabler nedgravet i jorden. Dette kaldes digitalt tv og ventes at blive indført i Storbritannien i midten af 1998. Digitalt tv gør det lettere at indlægge en ekstra kanal med videobeskrivelse. Ny britisk lovgivning på området pålægger producenterne af digitalt tv, at mindst 10% af programmerne skal have videobeskrivelse. Der forhandles i øjeblikket med sammenslutningerne for hhv. tv-producenter og tv-fabrikanter om etablering af denne service i Storbritannien og resten af Europa. De større britiske tv- kanaler (BBC, ITV, Channel 4 og 5 og S4C) har allerede i forbindelse med AUDETEL-projektet forpligtet sig til at tilbyde videobeskrivelse. Digital tv-transmission forventes at begynde i midten af 1998.

Fremtiden?

Der er ingen tvivl om, at videobeskrivelse fremover vil være et servicetilbud på linie med alle mulige andre tele- og tv-tjenester, som den enkelte seer kan vælge. Men hvordan - og især hvornår - denne mulighed tilbydes, er fortsat et åbent spørgsmål. Måske må synshandicappede tv- og videoforbrugere sætte deres lid til en kommende EU-standardisering, før der kommer resultater på nationalt plan.

Ordforklaring

Videobeskrivelse: Talebeskrivelse af tv-programmer. Videobeskrivelsen er en separat fortælling, som passer ind i hullerne i dialogen på programmets lydspor, og som beskriver kropssprog, ansigtsudtryk, handling, kostumer, landskaber - alt hvad der kan bidrage til, at synshandicappede seere får en bedre forståelse af handling og forløb. En slags regibemærkninger, som det kendes fra teater- og filmmanuskripter.

Kilder

• "Who is Watching? A Profile of the Blind and Visually Impaired Audience for Television and Video", Jaclyn Packer og Corinne Kirchner. American Foundation for the Blind, New York, USA. På hjemmesiden: www.igc.apc.org/afb/watching.html
• "Audio Description on Television", på hjemmesiden for Royal National Institute for the Blind (RNIB): www.rnib.org.uk/wedo/research/european/inforpck.htm
• "The Broadcasting Bill and visually impaired people - RNIB´s arguments", på RNIB's hjemmeside: www.rnib.org.uk/wedo/campaign/campack.htm
• Samtale med landsformand Poul Lüneborg og Jørgen Bak, Dansk Blindesamfund.
• Man kan læse mere om audio-/videobeskrivelse på http://www.artswire.org/Artswire/www/ad/home.html

Denne side er kapitel 16 af 18 til publikationen "Synshandicap nr. 1, maj 1998".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH011998/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005