Synsregistret
Socialministeriet har udsendt den nye Bekendtgørelse om videregivelse af oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til og fra Synsregistret, der føres af Statens Øjenklinik, nr. 64, 29. januar 1998.
Det er en revision af tidligere bekendtgørelse i forbindelse med lov om social service. Bekendtgørelsen fastsætter social- og sundhedssystemets pligt til at indberette oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Synsregistret. Desuden fastsættes det, at Statens Øjenklinik kan videregive oplysninger fra Synsregistret til anden offentlig myndighed.
Indberetningen til Synsregistret er af afgørende betydning for formidlingen af sociale og behandlingsmæssige tilbud til børn og unge. Synsregistret er desuden en vigtig forudsætning for Øjenklinikkens vejledning af forældre og pædagoger og for samarbejdet om optisk kompensation for synsnedsættelser.
Yderligere information om Synsregistret kan læses i Synsregistrets Årsberetning 1997, som kan bestilles på tlf. 39 62 50 22 eller hentes på Øjenklinikkens hjemmeside: