Synshandicap nr. 4, december 1997

Aktiv indlæring - gennem en forælders øjne

Af Jennifer Kristensen, som deltog i kurset "The learning child" i Svendborg 19-21. september 1997. På kurset underviste dr. Lilli Nielsen og dr. Johan van der Poel i aktiv indlæring. Kurset var arrangeret af Danmarks Lærerhøjskole og Fyns Amts Synsrådgivning og er også omtalt i "Synshandicap" nr. 3/1997.

Jeg har aldrig før været så begejstret for kunstigt græs, som jeg er nu. Mark, min søn på fire år, får helt nye omgivelser med dette materiale.

Mandag morgen vil jeg sidde og studere Marks "rum", hans omgivelser, som jeg aldrig helt har studeret det før. Med mine nye øjne vil hans rum blive ændret for denne uge - og i næste uge ændrer vi det måske igen. Jeg vil observere Mark for at skabe et spændende, stimulerende miljø for ham. Jeg vil lade ham fortælle mig, hvad han kan lide, og hvad han har brug for, ved at se på, hvad han tager fat i og hvordan han bevæger sig.

Jeg vil have, at han får gode opfattelsesevner, så jeg vil fylde hans rum og sørge for, at det bliver ved med at være fyldt op! På den måde kan Mark Lære Dynamisk, som dr. van der Poel talte om. Han kan være vågen og interesseret, nysgerrig og ivrig, og han kan gennemgå sin læreproces, så han er parat til nye udfordringer.

Jeg vil se på rummet umiddelbart uden om Mark og studere det ved at bruge de skemaer, som van der Poel har forklaret om - opfattelsen af foran og bagved, op og ned og højre og venstre. Hvordan bevæger Mark sig i forhold til sine omgivelser. Er det lige så let for ham at bevæge sig til højre som til venstre?

Mens jeg observerer, vil Marks nye oplevelse være hans bare fødder!

Jeg vil have, at hans hjerne får forbindelse til verden udenfor. Jeg vil have, at verden udenfor får forbindelse til hans hjerne.

Jeg vil have Mark til at opfatte - fortolke - og forstå.

Sansetræning? Lad ham smage på en citron eller lugte til parfume, marchere til musik eller føle græsset - taktile oplevelser, lugte, opfattelse. Sansning.

Når han bevæger sig, er jeg klar over, at hans perceptionsfelt forandrer sig. Når han tilegner sig nye ideer, er jeg klar over, at hans kognitive evner udvikles, at han "rejser i det kognitive rum", som van der Poel udtrykker det.

Når han suser omkring i sin gåstol, kan jeg tænke på, hvordan han bruger sine omgivelser til at få nye oplevelser. Som Lilli Nielsen siger: "Lav omgivelserne om, så de støtter barnets indlæring!"

Hvad med bevægelse? Hvor meget kan Mark bevæge sine arme og ben? Hvad med hans balance og holdning? Hans bevægelsesmønster igennem rummet, hans kontaktmønster, når han når frem til noget? Hvad med at gribe eller vende og dreje en ting? Ved han, hvordan det føles?

Det bliver en travl uge for os, mens jeg studerer Marks synkronicitet, rytme og sekvens for at finde ud af, hvordan næste uge måske kunne blive. Som Lilli Nielsen siger: Ethvert barn er i stand til at lære, og han lærer gennem sine egne aktiviteter i de omgivelser, hvor han befinder sig. Indlæring finder sted, når og hvis betingelserne er favorable.

Jeg vil ordne Marks lille rum og gå ud i garagen og finde forskellige ting, der skal hænge i rummet.

Mark er ivrig efter at lære, og hans mimik viser det tydeligt. Sommetider troede jeg, at han var træt, men nu overvejer jeg, om han måske bare kedede sig. Og det kan og skal vi lave om; det er min moralske pligt.

Nu ved jeg, at jeg skal tie stille og høre efter. Så kan Mark lære mig, hvad han har brug for, og han kan få fred til at opdage verden. Jeg ved også, at jeg skal sige ord, så han har en mulighed for at lære dem.

Og WOW - yoghurt! Tænk, at jeg ikke selv havde tænkt på det. Sådan et oplagt materiale at male med!

Denne side er kapitel 5 af 9 til publikationen "Synshandicap nr. 4, december 1997".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH041997/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005