Synshandicap nr. 4, december 1997

Forsømmer vi ældrebelysningen? Debatmøde i Lysteknisk Selskab

Af Annegrethe Nielsen

Den 25. september mødtes lysteknikere, øjenlæger, arkitekter, øjensygeplejer­sker, ingeniører, synskonsulenter, leveran­dører, optikere og repræsentanter for Dansk Blinde­sam­fund og Videncenter for Synshandicap på Aalborg Sygehus under overskriften Forsømmer vi ældrebelysningen?

Til at belyse emnet havde Lysteknisk Selskab inviteret den svenske indretningsarkitekt Gunilla Brunnström der har stor erfaring med ældres belysningsbehov - et emne hun også har forsket i. Desuden var øjenoverlæge fra Aalborg Sygehus Mogens Paludan inviteret til at fortælle om hvad der sker med det menneskelige øje og syn, når vi bliver ældre.

Kriterier for god belysning

Hvad er god belysning for ældre? Gunilla Brunnström slog fast at det først og fremmest er vigtigt at huske på at vores lysbehov øges dramatisk med alderen, og det fører ofte til at man tror at man bare skal give meget lys til ældre. Det er forkert at fokusere så meget på lysstyrken eller på mængden af lys; i stedet burde man hellere interessere sig for belysningens kvalitet i forhold til ældres behov, og her er lysstyrken kun én af flere faktorer.

Det er mange forskellige faktorer der er afgørende for god belysning:

• tilstrækkelig lysmængde
rigtige belysningsforhold (der tages hensyn til refleksion osv.)
• passende lysretning
god kontrast
• ingen blænding
god farve på lyset og god farvegengivelse
• det rigtige valg af belysningskilder.

I forhold til vores synssans begynder vi at blive ældre ved 45 års alderen - pupillerne bliver mindre med alderen, og der kommer mindre lys ind.

Belysningskrav ved normale aldersforandringer:

• med mindre lysindfald til nethinden kræves øget lysstyrke
blændingsfølsomheden øges med alderen og undgåelse af blænding er en vig­tig faktor i ældrebelysningen.

Belysningskrav ved sygelige aldersforandringer:

• katarakt - medfører særligt øget blændingsfølsomhed
glaukom - kompensationen består i meget og velrettet lys
• makuladegeneration - kompensationen består i en øget lysstyrke
diabetes retinitis - øget lys, jævnt lys, velrettet lysindfald

Undersøgelse af ældres lysforhold

Gunilla Brunnström har sammen med øjenlæge Stefan Sörensen lavet en undersøgelse og en disputats om belys­ningen hos ældre i Sverige, og hun fandt her at mindst 40% af de ældre havde hvad hun betegner som dårlig belysning. Når hun siger mindst 40% bygger det på at mange flere egentlig havde dårlig belysning udfra mere objektive kriterier, men Gunilla Brunnström inddrog i sin undersøgelse den ældres egen vurdering af lyset i hjemmet, og den ældre vurderede ofte lyset langt mere positivt end Gunilla Brunnström gjorde.

Men når vi det nu er kendt hvad der skal til for at lave god belysning hvorfor har så ikke alle mennesker det allerede? Det kan skyldes:

• gammelt tilvant miljø som man kender og nødigt vil ændre
man vænner sig til dårlig belysning eller - hvad værre er: tilpasser aktiviteten til den dårlige belysning (den ældre holder simpelthen op med tidligere aktiviteter der nu ville kræve mere lys)
• kundskaben om lysets funktion er for ringe, og beslutningstagerne har for ringe kendskab til de mange muligheder der findes for at få godt lys
det kan være svært at finde gode armaturer
• utilfredsstillende elinstallation ses ofte hos ældre (for få lampesteder/stikkontakter)
de gode og rigtige lampers udseende er ikke tiltalende (for alle)
• prisen på nye og bedre lamper

Belysning og livskvalitet

Gunilla Brunnströms undersøgelse viste en væsentlig forøget livskvalitet for de ældre der havde fået bedre lys i deres boliger. Gunilla Brunnström målte i denne undersøgelse livskvalitet som:

• god selvfølelse
at kunne klare aktiviteter
• at have et godt socialt liv
at klare sig selv så meget som muligt
• at have det godt.

Forsøgspersonerne blev delt op i to grupper - en kontrolgruppe og en gruppe der fik gode og rigtige lysforhold. Man sikrede sig at der var samme service og samme opmærksomhed over for de to grupper og de blev udspurgt på samme måde og lige hyppigt for at få belyst de forskellige aspekter i deres livskvalitet. Det var påfaldende at der efter en tid var ret stor forskel på, hvordan de to grupper vurderede deres trivsel og deres helbred, og på få områder nær (hukommelse og kontakt til venner og pårørende) var kontrolgruppens resultat væsentligt lavere. Kontakten til mennesker uden for familien og nærmeste vennekreds var for eksempel noget bedre hos gruppen med den gode belysning. Målingen blev gentaget nogle gange for at sikre at der var tale om en reel forskel, men tilsyneladende var forskellen permanent, og ved en opfølgning tre år efter var forskellen mellem grupperne uændret.

Belysning er vigtigt - men nedprioriteres ofte

I den efterfølgende debat diskuteredes vigtigheden af at spørgsmålet om belysning i ældreboliger inddrages tidligt i planlægningen og at arkitekter skal trække på den ekspertise som findes. Men belysning er i dag noget der ofte bliver sparet på, fordi rigtig og tilstrækkelig belysning er dyrere.

Gunilla Brunnström bemærkede at når der endelig tales om belysning er det ofte belysningsstyrken man fokuserer på. Og det er forkert. En god kvalitet belysning kræver at der er mulighed for afvekslende belysning, og at man overvejer de individuelle behov. Det behøver ikke at være meget dyrere.

Der er brug for at der informeres om belysningsspørgsmålet og de ældre både blandt fagfolk, rådgivere, planlæggere og forhandlere, men også blandt brugerne og deres organisationer.

Fakta om Lysteknisk Selskab

Denne side er kapitel 4 af 9 til publikationen "Synshandicap nr. 4, december 1997".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH041997/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005