|
Synshandicap nr. 3, november 1997
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
Hvad laver Videncentret?
Årsberetning 1996 - Aktivitetsplan 1997
Videncentrets årsberetning 1996 gør status over Videncentrets aktiviteter i 1996. Her fortælles bl.a. om nye publikationer i 1996, projektaktiviteter og udviklingen i den interne og eksterne kommunikation.
Videncentret modtager et stigende antal henvendelser. Godt halvdelen af henvendelserne i 1996 kom fra handicap-/specialområdet. Årsberetning 1996 giver bl.a. en oversigt over, hvem der henvendte sig til Videncentret med spørgsmål og bestillinger, og hvad henvendelserne drejede sig om.
Årsberetningen giver også en oversigt over, hvilke kategorier af brugere, der henvendte sig til Videncentret med bestillinger og forespørgsler, og hvad henvendelserne drejede sig om. Endelig indeholder årsberetningen det reviderede regnskab for 1996 og budgettet for 1997 samt en plan for forventede aktiviteter i 1997.
Bestilling
Beretningen er sendt til de danske amter, synscentraler og kommunikationscentre, Videncentrets referencegruppe m.fl. Andre interesserede kan gratis bestille publikationen ved henvendelse til Videncentret.

<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
|