Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 3, november 1997

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Aktiv indlæring

Af Annegrethe Nielsen

I dagene 19.-21. september var Danmarks Lærerhøjskole og synsrådgivningen i Fyns Amt arrangører af en international konference med titlen The Learning Child. Konferencen, som fandt sted i Svendborg, henvendte sig til både forældre og professionelle, og der var deltagere fra Danmark, Finland, Sverige, Tjekki­et, Tyskland, England, Estland og Australien.

Johan van der Poel og Lilli Nielsen

Konferencen bestod af indlæg fra de to internationalt anerkendte kapaciteter Johan van der Poel fra Sydafrika og Lilli Nielsen fra Danmark, og det var arrangeret, så der opstod en inspirerende vekselvirkning mellem de to. Johan van der Poel tog sig i sine indlæg af at forklare en del af fundamentet for aktiv indlæring: hvordan barnet lærer, den neurologiske baggrund for udvikling og den dybe respekt for det enkelte individ og dets muligheder, som denne pædagogik er udtryk for. Lilli Nielsen uddybede i sine indlæg forståelsen af det blinde barns situation og viste materialer, der kan bruges til at skabe stimulerende omgivelser for barnets udvikling. Videofilm med optagelser af børn, der anvendte materialerne, gav deltagerne mulighed for at opleve materialernes muligheder og skabte sammenhæng til de teoretiske indlæg.

Aktiv indlæring kræver involvering

Grundholdningen bag den aktive indlæring er den, at man - for at lære - må være aktiv og selv lære sig måder at løse problemer på. Og forudsætningen for, at barnet kan være aktivt udforskende og problemløsende, er, at det føler sig tryg og accepteret i sine omgivelser. Lærerens følelsesmæssige engagement i barnet er en nødvendig del af undervisningen, som skaber tryghed og glæde hos barnet og opmærksomhed hos læreren over for barnets individuelle kvaliteter og muligheder. Denne opmærksomhed er vigtig, for det er barnet selv, der ved sin adfærd skal fortælle læreren, hvordan han eller hun bedst kan stille materialer til rådighed for barnet til dets videre udvikling.

Synshandicappede børn

Det synshæmmede barn bliver ikke motiveret til aktivitet på samme måde som det seende barn, og det blinde barn vil derfor ofte ikke bringe sig selv i forbindelse med omgivelserne og få de stimuli, som det behøver for at udvikle sig. Omgivelserne må derfor arrangeres, så de er til rådighed for det blinde barn, og på en sådan måde, at barnet kan udføre de aktiviteter, der skal til, for at udviklingen kan stimuleres. At tage sit udgangspunkt i aktiv indlæring betyder, at man som lærer ikke forsøger at lære barnet noget, men at man gennem observation og samvær med barnet finder ud af, hvilke omgivelser og materialer, man bør stille til barnets rådighed. Barnet kan så selv vælge det, han eller hun har brug for for at komme videre i sin udvikling.

Det lille rum og andre omgivelser

Et eksempel på et aktivt læremiljø er Lilli Nielsens opfindelse "det lille rum", hvor omgivelserne er arrangeret for det blinde barn, så det er inden for rækkevidde og kan pirre barnets nysgerrighed. Det blinde barn - måske med tillægshandicap - får derved nogle af de samme muligheder, som det seende barn har, fordi det seende barn til stadighed er sansemæssigt i kontakt med omverdenen. Det lille rum og mange af Lilli Nielsens andre spændende materialer blev forevist på konferencen, og videoklip gav deltagerne mulighed for at se, hvordan materialerne kan anvendes til multihandicappede børn med synshandicap.

Aktivitet og stereotypier

Johan van der Poel gav med udgangspunkt i hjernens udvikling hos det lille barn en forklaring på, hvorfor selvaktivitet og stereotypier kan opfattes positivt som en måde, hvorpå barnet skaffer sig input til sin udvikling. Når barnet ikke får visuel stimulation og heller ikke stimuleres gennem andre sanser, får hjernen ikke de stimuli, den skal bruge for at udvikle sig, og selvstimulation er barnets aktive reaktion på dette.

På den anden side må blindismer og andre stereotypier opfattes som en reaktion på oplevelsesfattige omgivelser og utryghed, og Lilli Nielsen fortalte om sine erfaringer med at forsøge at stimulere blinde børns interesse for at beskæftige sig med verden omkring sig snarere end at beskæftige sig med sig selv.

Hvis man vil vide mere

Dele af Johan van der Poels disputats om blinde børns udvikling og undervisning er oversat til dansk af Lilli Nielsen og udgivet af SIKON i 1996 under titlen Visuel dysfunktion - erkendelse af småbørns behov. Lilli Nielsen udgiver i november 1997 en bog, der indeholder inspiration til etablering af stimulerende miljøer for blinde børn.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Denne side er kapitel 2 af 11 til publikationen "Synshandicap nr. 3, november 1997".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH031997/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005