|
Synshandicap nr. 1, 1997
<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
Bøvl og besvær efterlyses
Videncenter for Synshandicap arbejder i øjeblikket med emnet design og syn. Ideen med projektet er at stille konkrete designopgaver til designstuderende. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i forskellige scenarier eller situationer fra blinde eller svagsynedes hverdag.
I den forbindelse ønsker vi at få indblik i blinde og svagsynedes konkrete problemer med daglige aktiviteter. Det må gerne være i form af grundigt beskrevne situationer, hvor der sættes fokus på vanskelighederne ved at være synshandicappet i en verden, der er indrettet til seende.
Desuden vil vi gerne have bud på konkrete ting, der kunne designes anderledes eller bedre. Af relevante forslag er indtil nu kommet: hårde hvidevarer, en lighter og en læse/skrivepult. Projektet omfatter både almindelige produkter og egentlige hjælpemidler.
Hvis du har ideer til projektet, så kontakt Bendt Nygaard Jensen eller Dorte Silver på Videncentret.
LD

<<<<<<< .mine
=======
>>>>>>> .r24
|