Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 1, 1997

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Forståelig lærebog om syn og pædagogik

Af Bendt Nygaard Jensen

Et specialiseret samfund er bl.a. kendetegnet ved forståelsesproblemer mellem faggrupper. Kommunikationsproblemerne opstår ofte, fordi vi ikke er god til at formidle egen viden og erfaring til ikke-fagfæller. To fagpersoner med hver sin viden om udviklingshæmmede med synshandicap gør nu noget ved problemet. Et utraditionelt forfattersamarbejde mellem en socialpædagog og en øjenlæge resulterer nu i udgivelsen af en mindre lærebog til pædagoger, som arbejder med udviklingshæmmede. Skønt synshandicap hos udviklingshæmmede forekommer hyppigere end i den øvrige befolkning, vil den enkelte pædagog kun sjældent møde en synshandicappet.  Viden om synshandicappets årsager og virkninger er derfor ofte sporadisk og krævende at fremskaffe.

Bogen "Synsnedsættelse hos udviklingshæmmede. Årsager og virkninger" af socialpædagog Tina Pensdorf og adj. professor, dr. med. Mette Warburg tager konsekvensen af dette dilemma: At man måske nok ved, at en person er synshandicappet, men ikke ved, hvad synshandicappet indebærer for den udviklingshæmmedes oplevelse af sig selv og omverdenen. I bogen gennemgås de fundamentale begreber vedrørende syn og handicap, diagnoserne beskrives og forklares på dansk. Beskrivelsen og forklaringen følges umiddelbart op med den specialpædagogiske beskrivelse af, hvordan en synshandicappet kan virke i dagligdagens aktiviteter samt hvordan man pædagogisk kan tilrettelægge aktiviteterne og indrette miljøet, så der bedst muligt kompenseres for synsnedsættelsen.

Bogen er illustreret i farver, indeholder miniordforklaring og kan derfor anvendes som et lettilgængeligt opslagsværk i det daglige. Bogen giver en udbygget viden, som supplerer og udbygger de erfaringer, som videoen "Synshandicap hos udviklingshæmmede voksne" introducerer. Bogen kan købes i Videncentret - pris ca. 90 kr.

"Synsnedsættelse hos udviklingshæmmede. Årsager og virkning" vil uden tvivl medvirke til at nedbryde nogle af de forståelsesbarrierer, der kan være mellem øjenlæger og pædagogisk personale eller pårørende. I hvert fald vil det nu blive lettere at stille de rigtige spørgsmål til hinanden!


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Denne side er kapitel 9 af 14 til publikationen "Synshandicap nr. 1, 1997".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH011997/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005