Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 2, 1996

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Ny video: Synshandicap blandt udviklingshæmmede

I december måned havde Videncenter for Synshandicap premiere på en ny videofilm: Synshandicap blandt udviklingshæmmede. Videoen er produceret i et samarbejde mellem Blindenetværket i Københavns Amt og Videncenter for Synshandicap. Filmen sætter fokus på de synshandicapkompenserende metoder, der har vist sig at være hensigtsmæssige i forhold til svært udviklingshæmmede voksne. Der gives endvidere information om typer af synshandicap, som er hyppige blandt udviklingshæmmede: grå stær, synsnervesvind, kortikal synsnedsættelse og indskrænket synsfelt.

Temaer

Filmen er bygget op omkring fire temaer, der hver har at gøre med et område, hvor der er særlige problemer forbundet med synshandicappet. Der bliver vist principper for, hvordan man bedst ledsager en synshandicappet - med og uden kørestol - og hvordan pædagogen kan hjælpe den synshandicappede med spisning. Desuden vises eksempler på materialer til stimulation og beskæftigelse af synshandicappede og ideer til aktiviteter/tilbud, som synshandicappede selv kan udføre.

Erfaringer fra Københavns Amt

Blindenetværket i Københavns Amt består af 4 døgn- og 3 daginstitutioner for udviklingshæmmede voksne. Her har man igennem de senere år opbygget ekspertise i at give relevante tilbud til gruppen af svært udviklingshæmmede, der er blinde eller svagsynede. Ekspertisen er blandt andet et resultat af et tæt samarbejde med Øjenklinikken for pædiatrisk oftalmologi og handicap, som har givet det pædagogiske personale viden om beboernes synsmæssige diagnoser. Det er nogle af Blindenetværkets erfaringer, som her er samlet og gennem videofilmen gøres tilgængelig for pædagoger, der rundt omkring i landet arbejder med flerhandicappede mennesker.

Det er hensigten, at man skal kunne få et udbytte af at se filmen, hvad enten det foregår ved et personalemøde på en institution, eller ved at filmen indgår i et kursus eller undervisningsforløb. Som supplement til filmen har Videncenter for Synshandicap en del informationshæfter - bestillingsliste fås ved henvendelse til Videncentret. Filmen varer 45 minutter og kan efter premieren udlånes til fagfolk inden for det pædagogiske område ved henvendelse til Videncenter for Synshandicap.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Denne side er kapitel 8 af 14 til publikationen "Synshandicap nr. 2, 1996".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH021996/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005