Videncenter for Synshandicap

Synshandicap nr. 2, 1996

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Undervisningsmateriale om natur/teknik

Sommeren 1996 afsluttedes et projekt om natur/teknik for synshandicappede elever, som blev afviklet i samarbejde mellem Videncenter for Synshandicap, Synskonsulenternes Samråd, Refsnæsskolen og Danmarks Lærerhøjskole. En af projektets konklusioner er, at lærere med enkeltintegrerede synshandicappede elever har stort behov for at udveksle erfaringer med kolleger. I projektet var der lagt stor vægt på erfaringsudveksling mellem de lærere, der deltog. En del af disse erfaringer er nu samlet i en mappe, der udgives af Videncenter for Synshandicap. Det centrale i mappen er praktiske erfaringer fra undervisningen, som kan tjene til inspiration for andre. Adresselisten for natur/teknik-netværket findes også i mappen, så der er mulighed for at tage personlig kontakt til de lærere, der har leveret materiale. Derudover findes der i mappen også beskrivelser af ressourcesteder (Refsnæsskolen, synskonsulenterne, DLH, Videncentret), litteraturlister og artikler. Nogle af disse artikler er referater af de oplæg, der blev holdt i projektet til inspiration og faglig udvikling. Mappen tilbydes til natur/teknik-lærere med synshandicappede elever, opsporingen af disse sker i samarbejde med de amtslige synskonsulenter. Mappen tilbydes i en abonnementsordning, hvor der løbende sendes nyt materiale ud. Dette materiale er fx nye beskrivelser af undervisningsforløb og aktiviteter, som løbende indsendes fra netværket.

Yderligere oplysninger fås hos Videncenter for Synshandicap. Kontaktperson: Dorte Herholdt Silver.


Til sidens top

Til publikationens forside.  Til publikationens indholdsfortegnelse  Til forrige side <<<<<<< .mine  Til næste side =======  Til n�ste side >>>>>>> .r24

Denne side er kapitel 5 af 14 til publikationen "Synshandicap nr. 2, 1996".

Publikationen kan findes på adressen http://www.visinfo.dk/forlag/online/nyhedsbreve/NYH021996/index.htm
© Videncenter for Synshandicap 2005