Velkommen til det første nummer af "Synshandicap", nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap. Nyhedsbrevet vil fremover udkomme fire gange om året. Det udsendes gratis til en bred modtagerkreds af interesserede fagfolk, synshandicappede, kontorer og institutioner inden for social‑, sundheds‑ og uddannelsessektoren, faglige organisationer, medier og andre, der har eller kan få kontakt med synshandicapområdet.
Vi vil i nyhedsbrevet dels informere om Videncentrets aktiviteter, dels formidle ny viden om projekter, udvikling og forskning inden for synsområdet.
Nyhedsbrevet vil indeholde enkelte faste rubrikker, men vil derudover i høj grad være præget af aktuelle begivenheder og aktiviteter.
Nogle modtagere af dette nyhedsbrev har sikkert aldrig hørt om Videncenter for Synshandicap, mens andre vil kende videncentret fra nogle af de projekter, som videncentret gennemfører i samarbejde med blandt andre konsulentsystemet, folkeskoler, institutioner med synshandicappede brugere med flere. Det netværk af kontaktpersoner, institutioner, videnshavere, leverandører og modtagere af viden, som videncentret hidtil har opbygget, vil fortsat blive udbygget, bl.a. ved hjælp af dette nyhedsbrev.
Nyhedsbrevet kan være orienterende læsning, men vi håber, at mange læsere herudover vil bruge nyhedsbrevet som anledning til en kontakt med videncentret. Denne kontakt kan bestå i at rekvirere skriftligt materiale, efterspørge viden om synshandicap eller levere viden, foreslå aktiviteter m.m.
Bendt Nygaard Jensen
Videncenter for Synshandicap er en selvejende institution med selvstændig ledelse, bestyrelse og økonomi. Aktiviteterne i videncentret skal ifølge vedtægten bidrage til at sikre kvaliteten i den lokale og regionale indsats for mennesker med synshandicap. Videncentret skal stå til rådighed med kvalificeret viden til brug for bl.a. forvaltninger, synshandicappede, uddannelsessteder, arbejdspladser og producenter. En anden vigtig opgave er at identificere områder, hvor der i dag mangler tilgængelig viden.
Videncentrets bestyrelse består af en repræsentant for Københavns Kommune (kontorchef Else Guldager), for Vestsjællands Amt(vicekontorchef Lis Dalsgaard) og for Dansk Blindesamfund (landsformand Svend Jensen). Københavns Kommune har formandsposten, og videncentret har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Herudover er der til videncentret knyttet en rådgivende referencegruppe som forum for drøftelse af Videncentrets funktioner og opgaver. Referencegruppen skal også medvirke til at styrke Videncentrets tværfaglige og landsdækkende virke. Referencegruppen har følgende sammensætning:
Videncenter for Synshandicap er et af de nye videncentre på handicapområdet, som Amtsrådsforeningen har taget initiativet til og sikrer ved objektiv finansiering. Videncenter for Synshandicap har en basisbevilling på ca. 2,5 mill. kr. Derudover administrerer Videncentret projektmidler fra Socialministeriet, ligesom der er mulighed for indtægtsdækket virksomhed.
BNJ
Af Annegrethe Nielsen
Godt 10 % af alle udviklingshæmmede voksne har et moderat eller alvorligt synshandicap. Alligevel får denne gruppe af synshandicappede ikke den hjælp, de har behov for.
Når man er udviklingshæmmet, er der en tendens til, at der udelukkende fokuseres på dette handicap. Derfor finder vi også i denne gruppe mennesker, som har alvorlige synsnedsættelser, der kunne afhjælpes med de rigtige briller, men som aldrig er blevet det.
Indtil det fyldte 21. år kan de udviklingshæmmede få vejledning og bistand fra Refsnæsskolen. Også pårørende og pædagoger kan få orientering om hjælpemidler og undervisning herfra. For de voksne udviklingshæmmede og deres støttepersoner ser det anderledes ud. Den service, der tilbydes voksne synshandicappede med udviklingshæmning er oftest markant ringere end den, der tilbydes andre synshandicappede.
De fleste udviklingshæmmede voksne med synshandicap bor og arbejder i miljøer integreret med andre udviklingshæmmede. Undersøgelser foretaget af øjenoverlæge Mette Warburg har vist, at det er meget vanskeligt for det pædagogiske personale at opdage et eventuelt synshandicap. I en undersøgelse af de voksne udviklingshæmmede, der modtog et dagtilbud i Københavns kommune viste det sig bl.a., at 15 % af brugerne havde en anden synsfunktion, end medarbejderne troede. Mange af disse havde da også briller med forkert korrektion. 10 % af de undersøgte havde et egentligt det vil sige, de havde et alvorligt synsproblem, der ikke kunne behandles med briller.
Projektets formål har været at opkvalificere den lokale og regionale indsats over for udviklingshæmmede voksne med synshandicap. Denne opgave har projektet søgt at løse ved at indsamle, dokumentere og formidle viden om denne gruppe. Den viden, der foreligger om voksengruppen, er temmelig spredt og udokumenteret, og det er derfor vigtigt, at den bliver samlet og bearbejdet.
Men projektets hovedopgave har ligget på formidlingssiden. I og med at opmærksomheden over for synshandicap hos udviklingshæmmede ikke er så stor, og efterspørgslen efter viden om synshandicap derfor er begrænset, har det været nødvendigt at være opsøgende i formidlingen. En stor del af projektet er altså at gøre opmærksom på de udviklingshæmmedes synsproblemer. At gøre opmærksom på vigtigheden af, at de modtager hjælpemidler (typisk briller) og undervisning i forhold til deres synshandicap, samt at deres synshandicap indgår i vurderingen, når man beslutter, hvilke bo‑ og beskæftigelsestilbud, de skal have. Projektet søger også at bidrage til en afklaring af, hvilken bistand der er brug for, og hvordan den skal organiseres at give nogle begrundede anbefalinger, der peger fremad.
Projektet er finansieret af Socialministeriet og varer til juli 1996. Medarbejderne på projektet er: magister Annegrethe Nielsen, lærer Karen Ellermann (Instituttet for Blinde og Svagsynede) og socialpædagog Tina Pensdorf (Blindenetværket i Københavns Amt). I forbindelse med projektet er der afholdt en række amtslige temadage og et ekspertseminar, og der er udgivet en række publikationer.
Videncentret er i besiddelse af en fortegnelse over film og andre audio‑visuelle materialer hentet hos biblioteket hos Royal National Institute for the Blind, London.
Fortegnelsen indeholder over 100 titler på film, video og dias om synshandicap og består af en alfabetisk titelliste med kort omtale af den enkelte titel: format, pris for leje/køb, adresser på distributører m.m. Hvis du f.eks. kan huske titlen på en film, video eller diasproduktion, men ikke ved, hvordan du skaffer produktionen, så henvend dig til Videncentret.
Fortegnelsen har også et emneindex, som giver en samlet oversigt over produktioner på de valgte emner. Søger man f.eks. audiovisuelt materiale om "personaleuddannelse" ("staff training"), er der 19 titler at vælge imellem. Er der et emne, som du søger AV‑materiale om, kan videncentret hjælpe.
De fleste produktioner er af nyere dato, er i farver og på VHS video. Sproget er som regel engelsk.
Videncentret kan være behjælpelig med at bestille ønskede titler. Du må selv betale for køb/leje og forsendelsesomkostninger. Få yderligere oplysninger ved henvendelse til Videncentret.
BNJ
Af Peter Rodney, kursus‑ og uddannelseskonsulent, Instituttet for Blinde og Svagsynede
Hvad gør Lucky Luke til en så succesrig cowboy? Man kunne let fristes til at tro, at det var, fordi han er "hurtigere end sin egen skygge", som det bliver hævdet. Men det, man må huske er, at denne utrolige hastighed kun gælder hans skydefærdighed. Han forsøger ofte at undgå disse situationer, men når det er påkrævet, er det til gengæld en færdighed, der er med til at gøre ham til en suveræn problemløser.
Det er dog ikke det, der er generelt betegnende for Lucky Luke. Det er derimod hans rolige og afslappede væremåde der gør, at han altid har overblik over situationen. Prøv at forestil dig ham ride ind i en ny cowboy‑by: Tilsyneladende virker han sløv og afsvækket, men vi læsere ved, at han er yderst opmærksom på, hvad der sker i hans omgivelser. Det er netop dette overblik, der skiller ham fra ærkefjenderne Dalton Brødrene. De kommer, som en parodi på de værste forbrydere, ridende skydende og råbende ind i byen og opdager først for sent, at banken er lukket.
Lucky Lukes store talent ligger i at analysere og vurdere de konfliktsituationer han bliver konfronteret med. Hans strategi er derefter afventende. Ofte oplever han, at de involverede parter selv er i stand til løse konflikter, og kun i decideret truende situationer trækker han sin skyder. Det gør han jo så til gengæld særdeles professionelt.
Men forestil dig, at han var akkordarbejder. Dvs. hans indsats blev vurderet efter hvor mange konflikter han fik løst, hvor mange bankrøvere han fik spæret inde, eller hvor mange afsporede tog han fik reddet. Så ville han ride af sted i et stadigt stigende tempo. Han ville være nødt til at handle ud fra kategoriske og formelle strategier, der ikke baserede sig på reelle analyser, og derfor gradvist få en dårligere og dårligere udgang på situationerne. En stresset eller presset Lucky Luke ville være en middelmådig Lucky Luke, og han ville miste den aura, der er knyttet til ham.
Grunden til at han er så vellykket i sin funktion og gang på gang formår at klare selv de mest vanskelige situationer er, ud over hans professionalitet med skyderen, hans evne til at bevare overblikket og finde ud af hvad der sker omkring ham.
Det er naturligvis et udmattende talent at skulle besidde i en moderne verden, hvor overblikket ikke alene kan opnås fra en hesteryg, og hvor informationerne om nye udviklingstendenser kommer hurtigere end Dalton Brødrenes kugler. Den nutidige situation gør netop overblikket eller helhedsindtrykket endnu mere påkrævet, så man ikke konstant får en fornemmelse af, at man løber hurtigere og hurtigere, men når mindre og mindre.
Det at bryde galopløbets onde cirkel, hvor alle løber hurtigere og hurtigere og til sidst slet ikke kan se, at man løber i ring, er nok et af de største krav, der i dag stilles til den enkelte medarbejder. Og jo ensommere, dvs. jo mere "Lucky Luke"‑agtigt ens arbejde er, desto vigtigere er det med rummet til fordybelse, eftertænksomhed og ny inspiration.
Af synskonsulent Winnie Ankerdal, Ribe Amt
Ribe Amt har etableret et computernetværk (BBS ‑ Bulletin Board System)for amtets svagsynede børn og unge - og til sommer kobles netværket på det internationale computernetværk Internet!
Netværket omfatter p.t. 20 svagsynede i alderen 7‑16 år samt synskonsulent Winnie Ankerdal, kursuskonsulenten på Instituttet for Blinde og Svagsynede og Refsnæsskolens edb‑lærer.
Netværket blev første gang taget i brug i oktober 1995 og bruges nu flittigt, især til intern kommunikation mellem de involverede børn og unge. De er alle enkeltintegrerede og mødes ved særlige lejligheder, men med det nye BBS kan de kommunikere med hinanden så ofte de vil. BBS'et bruges også til at kontakte de tilknyttede konsulenter, fx til bestilling af hjælpemidler og til at lave aftaler.
Alle Ribe Amts børn og unge, der har et vidtgående synshandicap, og som kan anvende en computer, har én i skolen og én i hjemmet. Der er valgt Macintosh til de svagsynede børn, dels pga. det indbyggede forstørrelsesprogram Closeview, dels fordi Mac'en er nem at bruge for alle, også uden voksenhjælp. Det nye Windows 95 ligner i øvrigt Mac'en meget på disse punkter. Kommunikationen kører via en server på Amtscentralen, og selve tilkoblingen er gratis for de enkelte deltagere. Derudover betales lokal telefontakst, denne udgift dækker familierne selv.
For tiden forbereder eleverne sig på at komme på Internet. Netværket bliver en del af Internet til sommer, og det vil ganske givet blive en fantastisk oplevelse for en meget synshandicappet ung at "surfe" på Nettet uden en synsmæssig begrænsning.
Projektet er blevet muligt, fordi der har været et godt tværfagligt samarbejde: Poul Jensen fra Amtscentralen, ComputerMac, Kjeld Olsen fra Tegnestuen, skolekonsulent Birte Levring, men først og fremmest, fordi de mennesker i U&K, der skulle bevilge pengene, troede på ideen og handlede derefter.
Mobilityinstruktørerne, som der findes ca. 50 aktive af fordelt på danske amter, har i 1½ år været forsøgsdeltagere i et videncenterprojekt, som har undersøgt hvordan et elektronisk Bulletin Board kan anvendes som vidensformidler blandt en gruppe fagmedarbejdere. Mobilityinstruktørernes Bulletin Board er etableret som en del af IBSIS, som drives af Instituttet for Blinde og Svagsynede. Videncentret har udlånt modem til interesserede mobilityinstruktører, som havde adgang til pc på arbejdspladsen. Det er dog fortsat begrænset, hvor mange i faggruppen, der har mulighed for avanceret anvendelse af pc i det daglige arbejde.
Da IT‑anvendelsen forventes at stige stærkt også i amterne, har projektet på mange måder været på forkant med udviklingen med hensyn til at integrere IT‑kommunikationen i det daglige arbejde. Sideløbende med etableringen af en lukket faglig diskussion på et Bulletin Board, er der sket en systematisk opsøgning og indsamling af viden nationalt og internationalt. Denne viden er i forskellige bearbejdede former formidlet til instruktørerne ved brug af Bulletin Board og skriftlig kommunikation.
Projektets resultater udkommer som projektrapport i foråret. I næste nummer af nyhedsbrevet følger en mere fyldig omtale.
BNJ
Faget natur/teknik indførtes som nyt fag i Folkeskolen i 1994. Det kombinerer biologi, kemi, fysik og geografi, som først optræder som enkeltfag fra 7. klasse. Faget lægger stor vægt på primære oplevelser, praktisk arbejde, eksperimenter og oplevelser. Det giver i princippet god mulighed for anvendelse af de blindepædagogiske principper: individualisering, konkretisering, helhedsoplevelser, virkelighedstilknytning og aktivering. Men det kan være svært for den enkelte lærer at sikre en undervisning, der er god for hele klassen inklusive den enkeltintegrerede synshandicappede elev.
Mange traditionelle eksperimenter og naturoplevelser i faget tager udgangspunkt i synssansen - man fanger dyr i bækken, aflæser måleinstrumenter, identificerer sten og blomster eller skiller mekaniske ting ad for at se, hvordan de virker. Hvis eleven har resterende synsevne, kan man i mange tilfælde bruge lup, CCTV eller andre optiske hjælpemidler. Men der er en række opgavetyper, som kræver særlig planlægning og særlige pædagogiske metoder. Læreren skal tilrettelægge undervisningen, så den udnytter de øvrige sanser, men samtidig skal man undgå at forsømme de seende elever ved slet ikke at inddrage synssansen i undervisningen. Som regel er der ikke andre synshandicappede elever på skolen, og dermed ikke andre lærere med en synshandicappet elev i natur/teknik. Dermed kan natur/teknik‑læreren ofte savne et forum for faglig diskussion og erfaringsudveksling.
På den baggrund startede der i sommeren 1995 et projekt, der skal forbedre mulighederne for erfaringsudveksling og ideudvikling om undervisning i natur/teknik for synshandicappede elever. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Lærerhøjskole, Refsnæsskolen, Synskonsulenternes Samråd samt Videncenter for Synshandicap. Der deltager i alt ti lærere fra hele landet, som alle har en synshandicappet elev på klassetrinnet børnehaveklasse til 3. klasse. Projektet afsluttes i juni 1996, der afholdes i projektperioden i alt seks én‑ eller todagsmøder. Møderne bruges dels til udveksling af erfaringer siden sidst og diskussion af ideer til den videre undervisning, dels til foredrag og diskussion af forskellige temaer.
Alle deltagere har haft stor glæde af det faglige netværk, der er etableret i projektet og har ønsket at fortsætte samarbejdet fremover. Planlægningsgruppen arbejder derfor i øjeblikket på et oplæg til netværkets fremtid, herunder at sikre, at netværket opdateres, så nye natur/teknik‑lærere med en synshandicappet elev inddrages.
Projektet er af den danske udvælgelseskomité indstillet til HELIOS‑prisen 1996.
Dorte Herholdt Silver
Ved Instituttet for Blinde og Svagsynede er etableret et projekt, som understøtter og udvikler et kursus for unge og voksne, der har pådraget sig en hjerneskade og et synshandicap.
Med kursusforløbet og projektet ønsker Instituttet for Blinde og Svagsynede at give et optimalt tilbud om undervisning og træning til ny‑synshandicappede med hjerneskade. Videncenter for Synshandicap yder projektmidler til indsamling, bearbejdning og formidling af viden om rehabilitering af ny‑synshandicappede med hjerneskade i forbindelse med projektet.
Videncentret deltager som observatør i projektets styregruppe, modtager projektmateriale til gennemsyn og bearbejdning og bistår projektet med litteratursøgning samt etablering af kontakt med videnshavere via Internet.
Kendskabet til projektet formidles dermed internationalt, hvor det er blevet mødt med stor interesse af forskere og behandlere. Reaktioner fra udlandet bearbejdes i projektgruppen. Reaktionerne er typisk forslag til litteratur, oplysninger om videnshavere i form af institutioner og personer samt forespørgsel om yderligere information om projektet.
I projektperioden er der hidtil afviklet ét kursusforløb, og et nyt kursus er startet 1. februar 1996. Yderligere oplysninger ved henvendelse til projektets koordinator, forstander Toni Strøbæk, Instituttet for Blinde og Svagsynede tlf. 39 62 41 00 eller til Videncenter for Synshandicap.
BNJ
En del af Videncentrets indsamling og formidling af viden foregår via det internationale computernetværk Internet, eller "informationsmotorvejen", som det hedder ved festlige lejligheder. Vi følger dagligt med i en række diskussionslister og nyhedsgrupper og søger også viden på hjemmesider på World Wide Web. Bag de dyre ord gemmer sig nogle enkle og effektive metoder til at komme i kontakt med fx andre mennesker, der arbejder med eller interesserer sig for synshandicap.
En diskussionsliste er et netværk af personer med en fælles interesse. I princippet fungerer diskussionslisten som en opslagstavle, hvor man kan lægge beskeder om et bestemt emne. Hvis man tilmelder sig listen, kan man læse og skrive beskeder. Ofte udvikler der sig en god, sammenhængende diskussion med 5‑10 deltagere på baggrund af et enkelt indlæg. Videncentret er tilmeldt ca. 15 diskussionslister og følger derudover med i ca. 10 nyhedsgrupper. (Nyhedsgrupper fungerer på nogenlunde samme måde som diskussionslister, og de behandles her under ét).
Igennem listerne kan man udvide sin kontaktflade ganske betydeligt, idet man gennem "opslag" kan kontakte mennesker, man ikke har etableret nogen personlig kontakt med, og som man måske slet ikke kendte til på forhånd.
Et konkret eksempel: Videncentret modtog i februar en forespørgsel om blindes evt. særlige anlæg for absolut gehør. En indledende litteratursøgning gav et lidt magert resultat, og vi forespurgte derfor på en liste, som beskæftiger sig med handicaprelateret forskning. I løbet af en lille uges tid havde vi modtaget fem svar, der dels gav en personlig kommentar til spørgsmålet, dels gav syv referencer til bøger og artikler, der behandler netop dette emne.
Ud over denne mulighed for at stille specifikke spørgsmål bruger vi også listerne til at holde os orienteret om nye udgivelser, projekter, forskningsresultater og aktuel debat.
Listerne er ikke kun et fagligt forum for professionelle, men benyttes også hyppigt som forum for støttegrupper. Der er etableret adskillige lister/nyhedsgrupper, som fungerer som mødested for mennesker med en bestemt sygdom eller et bestemt handicap. Her diskuteres følelser, etik og politik, og der udveksles praktiske tips og erfaringer med behandlingsformer, medicin, hjælpemidler og daglig livsførelse. Har et bestemt kunstmuseum i Østrig adgang for kørestole? Hvordan kan man som blind bage muffins uden at få al dejen ud på køkkenbordet? Disse grupper domineres af brugerne selv, men indimellem blander de professionelle sig også sommetider for at give råd, men oftere for at stille spørgsmål og blive klogere.
En hjemmeside ejes og drives af en person eller en organisation. Det er ejeren, der lægger information ud på hjemmesiden, i form af tekst og/eller billeder, og evt. også lyd.
Som alt andet på Nettet svinger hjemmesiderne meget i seriøsitet. Man har mulighed for at benytte den nyeste teknologi til at se på 24 timers "live" videooptagelser af en dorsk leguan i Arizona og man kan besøge Royal National Institute for the Blind (RNIB), som har en imponerende samling af tekster om alle aspekter af synshandicap. Videncentret har valgt at satse mindre på krybdyrene og har i stedet hentet mange spændende tekster og informationer på synsrelaterede hjemmesider, fx om indretning, design, konferencer, medicin og kirurgi m.m.
Flere videncentre er for tiden ved at etablere hjemmesider, herunder også Videncenter for Synshandicap. VfS vil også kunne tilbyde plads og service til institutioner og organisationer inden for synsområdet, som ønsker egne hjemmesider.
DHS
Evalueringen af Videncenter for Synshandicap begyndte samme dag, som Videncentret startede. Forberedelsesgruppen vedrørende Videncentrenes Erfaringsopsamling havde ansat et konsulentteam, som skulle støtte selvevalueringen i alle videncentre. Denne proces afsluttedes ved udgangen af 1995, med at alle videncentre afleverede evalueringsrapporter, og konsulentteamet afleverede en sammenfattende rapport til Forberedelsesgruppen.
Rapportens hovedafsnit omhandler handicap-populationen, opgaver, målgrupper, organisation, økonomi og videncentervirksomhedens særlige udfordringer. Rapporten giver derfor et godt overblik over Videncentrets målsætninger, hidtidige aktiviteter, vurdering af aktiviteterne og dokumentation for vurderingens berettigelse.
Selvevalueringen været en positiv udfordring i samarbejdet med øvrige videncentre, samt ikke mindst kravet om at se på sig selv på et analytisk niveau. Rapporten beskriver og analyserer konkrete aktiviteter, hvilket giver en introduktion til, hvordan Videncenter for Synshandicap arbejder og griber videncenterfunktionen an. Rapporten kan derfor betragtes som årsberetning for 1994/95.
Selvevalueringsrapporten kan bestilles i Videncentret.
BNJ
I denne video fortæller dr.med. Mette Warburg om en metode til at gennemføre en synsstyrkeundersøgelse hos udviklingshæmmede børn og voksne. Udviklingshæmning medfører ofte et kommunikationshandicap og en adfærd, som kan vanskeliggøre en synsstyrkebestemmelse. I videoen demonstreres, hvordan en synsvurdering gennemføres, og hvilket apparatur og testmateriale, der benyttes.
Mette Warburgs udgangspunkt er, at det kan nytte at synsteste udviklingshæmmede ikke mindst fordi hyppigheden af synsproblemer er høj i denne gruppe. I mange tilfælde vil briller og eventuelt operationer kunne forbedre livskvaliteten for den synshandicappede udviklingshæmmede person. Men for at få disse tilbud om behandling, skal synshandicappet konstateres.
Videoen henvender sig især til øjenlæger og optikere, som har lidt eller ingen erfaring med synsstyrkeundersøgelse af udviklingshæmmede. Men den kan ses af alle, der som fagperson eller pårørende vil have viden om synsstyrkeundersøgelse og om tegn på, at en udviklingshæmmet person har synsproblemer og derfor behov for en synsundersøgelse.
Videoen kan lånes i Videncentret mod betaling af portoudgifter. Videoen kan også købes mod betaling af materiale- og kopiomkostninger samt porto. Pris oplyses ved henvendelse til Videncentret.
Titel: Synsstyrkeundersøgelse af udviklingshæmmede børn og voksne.
Manuskript og speak: Dr. med. Mette Warburg
Spilletid: 14 minutter
Produktion: AV Centralen, Københavns Amts Sygehus Forvaltning, 1995.
BNJ
Sue King, Royal National Institute for the Blind, efterlyser adresser på danske organisationer og institutioner inden for synsområdet. Sue King redigerer vejviseren "Agencies for blind and partially sighted people: an international guide". Vejviseren kan købes hos RNIB og ligger også frit tilgængeligt i elektronisk form på RNIB's hjemmeside. Der er i øjeblikket flg. danske adresser i fortegnelsen: Instituttet for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen, Dansk Blindesamfund, RP‑gruppen under DBS, Danmarks Blindebibliotek, Videnscenter for Døvblindfødte, Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale og Videncenter for Synshandicap.
Sue King er interesseret i både de store officielle organisationer og i græsrodsgrupper, selvhjælpsgrupper m.m. Der ønskes: navn, adresse, tlf., fax, e‑mail, www‑adresse, kontaktperson, formålsbeskrivelse, andre relevante oplysninger, fx undervisningsaktiviteter. (OBS! Begrænset tekstmængde).
Kontakt Sue King på RNIB's www‑adresse: http://www.rnib.org.uk eller via Videncentret.