Bibliotek

Videncenter for Synshandicap har drevet Danmarks eneste fagbibliotek på synsområdet med udlån til offentligheden. Selvom Videncentret er lukket og overgået til Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri fra 1. januar 2011, kan du fortsat via webstedet her søge direkte i biblioteket. Det sker via en database, hvor alt materiale er forsynet med emneord og dansk resumé. Biblioteksfunktionen fra Videncenter for Synshandicap videreføres i 2011, men det er endnu uafklaret, præcist hvordan de konkrete rammer bliver.

Biblioteket rummer en stor samling af litteratur - ca. 10.000 bøger, rapporter, artikler, dvd'er m.m. - om diverse emner med berøring til synshandicap. Samlingen udvides løbende og vokser p.t. med cirka 15 nye titler om ugen. Det meste af litteraturen er i almindeligt tryk, men der findes også enkelte titler på punktskrift eller lyd samt artikler og rapporter i elektronisk form.

I biblioteket findes fx også studieopgaver om emnet synshandicap fra blandt andet Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og fra tilsvarende nordiske uddannelsessteder - primært svenske og norske. 

Hvis du ønsker at benytte biblioteket, kontakt os på mail synshandicap@servicestyrelsen.dk eller tlf. 72 42 41 00.

 

NB: Udlånt materiale bedes sendt retur til denne adresse:

Servicestyrelsen

Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri

Team for synshandicap og erhvervet døvblindhed

Landemærket 9

1119 København K


Ved at bruge stjerne * i slutningen af ordet udvider du søgningen. Skriv fx blind* og du søger samtidig på blind, blinde og blindblevne.

Du kan indsætte AND eller OR som søgeoperatorer. Hvis du fx skriver ”blind AND tilgængelighed” får du søgeresultater, der indeholder begge ord. Søger du med OR, er det enten eller.



Til top